Havde ikke regnet med at få nogle fangstrapporter denne weekend med den kolde vind der føles som minus 20 grader.
Min fiskekammerat Danny havde dog trodset kulden og var taget til den sydlige del af fjorden lørdag.

Danny skrev kort og kontant på SMS “Vejret var ikke for børn denne morgen. Fik overlistet en farvet havørred på lidt over 2 kg som blev nænsomt genudsat. Havde flere kontakter med fisk.”
Godt gået må jeg sige herfra sofaen lige foran brædeovnen:-)
Tight lines
Lars
Som altid i marts venter vi alle på at hører at fjorden går Bonanza. Det er dog ikke meget bonanza fiskeri det er blevet til hvis man kigger på fangstrapporterne.
Bedste fangst har nok været den fisker der fik overlistet 17 havørreder i Isefjorden. Ellers har den sidste uge stået på koldt vand, få fødeemner og is som har gjort det svært for fiskerne i bunden af fjorden.
Jeg var selv ude med et par fiskekammerater søndag og vi så var heldige løbe ind i nogle små stimer af blanke havørreder. Kobberbassen (flue) fik overlistet 3 stk. blanke havørreder som nænsomt blev genudsat i det kolde vand. Mine fiskekammerater fik også overlistet 3 havørreder omkring målet. Alle havørrederne tog meget forsigtigt og der skulle nogle gange 2-3 hug til for få dem kroget ordentlig.
Det skal bemærkes at der stadigvæk er store partier med is i Tempelkrogen.
Ser frem til den fuldt booket guidet tur på søndag hvor vi forhåbentlig skal overliste nogle fjord-fede blankfisk.
Tight lines
Lars
Hej forårsfiskere….. håber i klar med stangen for der er trofæ havørreder derude. Se denne fine kobberbasse-fangstrapport fra Bård Thoresen den 1. marts.
“1.marts højt solskin og alligevel en skarp vind fra nordvest. Der er stadig is i fjorden og nordvest er aldrig godt så tidlig på sæsonen. Og alligevel…..kunne man finde et sted i Sydøstsjælland med vinden i ryggen og solen bagende ind på kysten ku det nok lokke lidt aktivitet ind på det kystnære vand. Jeg havde aftalt en fyraftentur med min fiske-buddy og gode ven Peter Paranowski. Da vi ankom så det perfekt ud. Let farvet vand. God rygvind og normal vandstand. Bare det at være der og på det tidspunkt var perfekt. Nu manglede bare fisken…..egentlig ikke. Det var bare rart at være på rigtig sted og tid…..luksus i en ellers travl hverdag.;-) vi fik en lille til halsen og snakkede om løst og fast. Kravlede i wadersene og gik ned til vandet. Der var andre fiskere ude, men nattens frost og aftagende måne havde nok lagt en dæmpet på fiskene, men vi fiskede løs ….ingen fisk . Efter 3 timer uden hug blev vi enige om at tage en travetur op ad kysten. Vinden der kom ind fra højre fik det lidt opvarmede vand til at strømme hen over et rev en km til venstre så vi gik der hen ad. Vel fremme blev vi enige om at give området et forsøg. Jeg bandt en ekstra stor kobberbasse (Stinger. 3 krog) på, da det var meget gang i vandet og pænt dybt. Peter gik til højre på det første rev og jeg tog området i baglandet inden det andet rev. Der var store sten og tang i badekarret inde ved land, men ikke højt nok vand til at fiske det af så jeg vadede ud til 1. Revle. 3 kast smakk….. En stor fisk rullede i overfladen….. Jeg kunne mærke den var stor men det kolde vand lagde en dæmper på fighter. Efter 5 minutters drinken gennem tangplanter og mellem sten blev fisken kanet. Sikke en smuk start på foråret…….:-)”

Som det kan ses af ovenstående virker Kobberbassen også når den er bundet i stor størrelse. Dem skal der nok bindes et par stykker af.
Stort tillykke med fangsten herfra bloggen:-)
Tight lines
Lars
Er du klar til forårets fiskeriet !
– Linen og hjulet er smurt
– Ny line/forfang er monteret
– Vaders er testet / lappet
– Stangen er renset for skæl:-)
– Flueæsken er fyldt op med kobberbasser og andet godt.
Der er nok at bruge ventetiden til hvis du ikke har mulighed for at være ude hvor det sker i fjorden eller åbne kyst.
Har selv været hjemme pga. mindre operation så hvad laver man så hjemme når man ikke må tage fjorden. Tiden bliver selvfølgelig brugt til fluebinding så æsken og udstyret er klar til foråret. Alternativet var støvsugning så det var nemt at vælge:-)
Tight lines
Lars
Tåge er det altid det bedste udgangspunkt for en fisketur men heldigvis er der nogle der tager ud og prøver lykken:-)
Jeg modtog i går en fangstrapport fra Brian Krogh Larsen som havde fisket i kraftig tåge på vestsiden af fjorden.
Brian fik overlistet en UMer og havde yderligere to kontakter med havørreder som ikke blev kroget ordentligt. Det var meget forsigtige hug og som Brian udtrykte det “kan man godt mærke at vandet er koldt”
Fiskene huggede alle på blink.
Cool lines
Lars
Har du æsken klar til fjordfiskeriet!
Det er om at have krebsdyr-fluerne klar til når isen bryder op i fjorden. De små fødedyr som for eksempel rejer, tanglopper er virkelig gode til at lokke havørrederne til hug i den kolde fjord. Så hvis du vælger at tage til fjorden er det en god ide at have nogle krebsdyr imitationer med i æsken.
Kobberbasse-fluen som jeg fisker med det meste af året kan sikkert ligne både reje, tanglopper og fiskeyngel i havørred optik. Så hav gerne nogle Kobberbasser eller tilsvarende med i æsken til forårsfiskeriet.
Is status:
Der er stadigvæk ikke nogen fiske-huller i tempelkrogen og lammefjorden. Forhåbentlig skaber det lune vejr den komne uge mulighed for at bunden af fjorden bliver isfri.
Tight lines
Lars
Dagen i dag er min 1 års blog-fødselsdag og det har været et spændende år med at skabe noget som andre fiskere kan bruge som inspiration hvad angår fangstrapporter,fif og fiskepladser. Mit formål med bloggen er gøre havørredfiskeriet simpelt så alle kan være med:-)
Jeg siger tak til alle jer der har givet mig en fangstrapport. Også tak til alle jer der klikket rundt på bloggen (90.000) og jer der får opdateringer hver gang der er et nyt indlæg (82).
Sidst og ikke mindst tak til alle der har tilmeldt jer til mine guidet-turer.
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på lars@edoras.dk
En status fra fjorden denne uge må betegnes som bidende koldt og med is i største delen af fjorden. Så vi går alle fjordfiskere og venter på den næste varme-bølge som gøre fjorden isfri:-)
Heldigvis kan man altid bruge ventetiden på at gøre klar til foråret med at fylde kassen op med fluer og lægger en strategi for hvor de første tur skal går hen?
Nogle år er det bedst at starte sæsonen på den åbne kyst da vand-temperaturen er højere der end i fjorden. Det kan meget vel blive sådan i år og de seneste fangstmeldinger fra de åbne kyster (Stevns,Nordkysten) understøtter dette.

Det hele afhænger dog af hvordan at vejret bliver i marts. Kommer der en meget varm periode der kan få vandtemperaturen til stige hurtigt i den lavvandet Isefjord kan det hele ændre sig til at det er bedst at starte sæsonen i fjorden.
Det eneste vi kan gøre er at følge med 🙂
Tight lines
Lars
Dagens tur gik til Sejerbugten hvor der endnu ikke er “is-tid”. Tågedis og meget lidt vind var ikke lige det Danny og jeg havde håbet på. Som nævnt mange gange tidligere foretrækker vi at der gang i vandet da er giver mere bidelysten havørreder og der er helt sikkert også flere fisk tættere på land unde disse forhold.
Vi ankom til pladsen som de første og vi delte os så vi dækkede et større område og det gav også bedre mulighed for at spotte havørreder som viser i den blanke overfladen.

Min fiskekammerat Danny var først til spotte en flok ørreder der viste sig i overfladen. De er dog ikke altid nemt at fange deres opmærksomhed under disse forhold og det endte med at flokken svømmende videre langs kysten. Senere var mig der så lidt overflade aktivitet men desværre alt for langt ude selvom den fluestangen fik hele-armen:-)
Senere kom fisker som vi begge kendte godt og han kunne fortælle os at denne uge havde givet ham fint med fisk på denne plads som han havde fisket på i 15 år. Han havde nemligt fanget en blankfisk på 3 kilo og to på 1.5 kilo i den svage nordøst-vind der havde været. Vi blev alle enige om at det er en god helårsplads hvor der ofte kommer store havørreder ind tæt på land. Så det er bare om være der den rigtige dag:-)
Sådan er det jo altid…….
Tight lines
Lars
I denne “istid” er det ikke mange fangstrapporter der dumper ind men igår modtog jeg fangstrapport fra Brian der følger min blog.

Brian skrev at han havde affisket en længere strækning i den yderst del af fjorden der stadigvæk holder havørreder. Fisketuren gav 2 blanke på henholdsvis 35 og 58 cm samt et par fisk som ikke blev siddende – alt på spin.
Fiskene blev både truffet ude i kastene og inde under land. Den største var en del af en flok på 15-20 fisk som jagede inde under land. Der var desværre ikke noget maveindhold der kunne afslører hvad ørreder gik efter inde under land.
Tillykke med den fine vinter-fangst herfra:-)
Tight lines
Lars