Den simple vej til flere havørreder på kysten….
I denne “istid” er det ikke mange fangstrapporter der dumper ind men igår modtog jeg fangstrapport fra Brian der følger min blog.
Brian skrev at han havde affisket en længere strækning i den yderst del af fjorden der stadigvæk holder havørreder. Fisketuren gav 2 blanke på henholdsvis 35 og 58 cm samt et par fisk som ikke blev siddende – alt på spin.
Fiskene blev både truffet ude i kastene og inde under land. Den største var en del af en flok på 15-20 fisk som jagede inde under land. Der var desværre ikke noget maveindhold der kunne afslører hvad ørreder gik efter inde under land.
Tillykke med den fine vinter-fangst herfra:-)
Tight lines
Lars