Fiskepladser Roskilde Fjord

Oversigtskort der viser nogle af de gode havørredspots i Roskilde Fjord.

Ydre del af fjorden

Ydre del

Indre del af fjorden

Indre del

Gode havørredspots i ydre del:
Sølager/ Kulhuserenden

Vejnavn: Kulhusvej, Sølager

Kulhuserenden er en spændende strømrende-plads, hvor man fisker over nogle interessante skrænter.  Du skal sørge for at agnen kommer godt ned der bliver hurtigt dybt.

Her kan fanges meget andet end ørreder, nemlig både torsk og fladfisk. Der er gode chancer for at fange en stor-ørreder på denne plads.
Der kan faktisk fiskes på begge sider af fjorden, men specielt på nordsiden.
Bundforholdene i Kulhuserenden er typisk ålgræs med sandpartier og lidt blæretang.
Slaggemolen/Fr.Værk havn

Vejnavn: Havnevej

En meget kendt plads i fjorden der fisker hele året og er kendt for at leverer stor-fangster forår og efterår. 

Der kan fiskes på begge sider af slaggemolen og der kan være fisk helt inden i den gamle havn på visse tider af året. Bundenforholdene varierer fra mudderbund til bælter med ålegræs og sandpartier.
Hvide Klint

Vejnavn : Strandvejen 

En kendt plads i fjorden, hvor man kan gå og affiske store områder med forskellig vandvegetation.  

Der er ikke forfærdeligt dybt, men fiskene generes ikke af dette. Man kan selv bestemme, hvor langt man har lyst til at gå langs kysten, da pladsen er ganske lang. Kør ned ved hytten “Hvide Klint” i Kregme og start til højre for denne, så er man ikke helt forkert på den. Her kan også fiskes med lidt af hvert. Men hold øje med forholdene, da der i perioder er mange af en slags føde.


Grævlingehøj/Kregme station

Vejnavn: hulvejen

Denne plads fisker bedst forår og efterår. Der kan selvfølgelig også fanges havørreder vinter og sommer.  

Der fanges en del havørreder om foråret. De ses ofte at havørrederne har guffet sig mætte i sandorm der bevæger sig ind på lave vand når vandtemperaturen er den helt rigtige. Havørrderne kommer typisk i stimer så der er gode chancer for at fange mere end en havørred:-)
Bundforholdene er typisk ålgræs og sandpartier med enkeltstående blæretang.

Dyrnæsrenden

Vejnavn: Store Havelse Strandvej

Nord for Frederikssund smaller fjorden ind til den meget smalle, men dybe Dyrnæsrende, hvor strømmen kan være meget kraftig. Til tider er strømmen næsten for kraftig til effektivt fiskeri.


Virkelig en plads hvor man kommer ud over noget dybt vand, så her kan fanges fisk hele året da ørrederne skal forbi når de skal mod deres vandløb. Sommerfiskeri kan være en rigtig god ide.

Fiskeriet kan foregå fra begge sider af fjorden.


Kiknæs / sandskredet

Vejnavn: Færgelundsvej (p-plads)

Kiknæs eller sandskredet lige nord Frederikssundsbroen på vestsiden er besøg værd i havørred-sæsonen forår og efterår.
20130506-205525.jpg


Denne kystplads har mørke bælter med blæretang og ålgræs. Der er også større områder med sandbund. Hvis du er til hornfisk er der også gode muligheder for at fange dem i maj til august.


Tandstumperne/ syd ved Frederikssundsbro

Vejnavn: Egelundsvej

Hvor der tidligere var en jernbanebro er der nu en lang odde ud fra den vestlige side af fjorden. Der er dybest vand på den sydlige del af odden, hvor 4 meter kurven går helt ind under land.

Man kan affiske de yderste 200 meter på begge sider af odden, hvor der kan kastes ud over flere ålegræsbælter og muslingebanker. Strømmen er meget hurtigt helt ude på spidsen, hvilket kan give nogle spændende strømskel, som ind imellem kan give fisk.

På højre side af spidsen er der et lille rev, hvor man nogle gange ligefrem kan se vandet fosse hen over. Der er en del, der fisker på denne plads; men de fleste fisker kun ude på spidsen og glemmer.


Marbæk strand

Vejnavn: Østersvej

En ukendt plads der helt sikkert kan give nogle flotte fisk. Pladsen er simpelthen selve stranden. Parkering kan ske på en stor parkeringsplads, og så er der 200 meter til vandet.


Der er mulighed for at vade ud til, hvor sandet slutter, og her starter det lækreste ålegræsbælte, som strækker sig langt ud i fjorden. Ålegræsset står dog ofte meget tæt på overfladen, så stedet er mest velegnet til flue eller bobleflåd og flue. Mod syd ligger ØTA skallefabrik og lige før deres havn, er der dybt vand meget tæt på land. Mod nord slutter ålegræsset, når man nærmer sig Marbæk lystbåde havn.


Salvadparken

Vejnavn: Frederiksborgvej

Denne sjove betegnelse dækker over en af de mest kendte pladser i fjorden, hvor der hvert år tages en del ørreder. Når man kommer kørende af hovedvej E6, står der et skilt til Salvadparken midt mellem Risø og Jyllinge. Man kan parkere lige ved siden af Hove å, som løber ud lige her. Man skal derfra gå 500 meter mod syd, før man kan starte fiskeriet pga. fredningsbæltet.

Pladsen er endnu et langt ålegræsbælte, som kan affiskes både med blink og flue. Man kan fiske hele vejen ned til det sydlige hjørne, hvor vandet begynder at blive temmeligt lavt.
Denne plads fisker fint forår, vinter og efterår.

Bolund

Vejnavn: Frederiksborgvej

Når man kommer kørende af hovedvej E6 fra Roskilde kan man kort efter at man har passeret Risø se en sjov lille, men temmelig høj halvø ved navn Bolund.

 

Ydersiden af denne halvø er endnu en spændende, men dog lidt lavvandet plads. Der er en del store sten, som kan affiskes med både blink og flue.


Skuldelev

Vejnavn: Strandvejen

Man kan bedst fiske sydpå da der meget lavvandet nordpå. Havørreder hele året rundt.   Du kan bestige skuldelev ås så har du den bedste udsigt over fiskepladsen man kan få.

Østskoven/Eskildsø

Vejnavn: Skovvejen

Nok en af de mest kendte pladser i Roskilde fjord, da der ikke er langt fra de traditionelle pladser i Isefjorden til denne plads. Kør af mod Sønderby eller Selsø i Skibby og fortsæt mod Eskildsø.   Fiskeriet foregår hovedsageligt i strømrenden mellem Eskildsø og Hornsherred.

Nordlige stræk:
Prøv gerne det nordlige stræk som ligger ca.300 meter nord for trækfærge-molen ved et lille træhus. Fisk fra pynten med træhuset og nord over.
Denne plads fisker bedst forår og efterår og der må gerne være godt gang i vinden fra syd eller
Sydlige stræk:
Start ved bådbroen og fisk sydpå, godt og vel rundt om hjørnet, hvor vandet flader noget ud. Der er masser af vand her, og man kan godt fiske med lidt tungere endegrej end normalt. Især perioderne lige omkring strømskifte kan være meget interessante.
En meget god plads som specielt i efteråret og de tidlige forårs måneder kan give rigtig godt med fisk!
bunden er perfekt til havørred og der er alt fra muslingebanker til ålegræs!
Vær opmærksom på, at der til højre i vigen er dybt inde ved land.
Møllekrogen
Et meget spændende sted med både ferskvandsfisk og saltvandsfisk – ørred, aborre og i sæsonen store hornfisk. Der er freskvandsudløb fra selve Selsø i bunden af Møllekrogen 

Kattinge Vig
Der er et par forskellige pladser i Kattinge Vig. (Der er faktisk utallige, men svært tilgængelige). Den ene ligger i umiddelbar forbindelse med Kattinge Sø som forbindes af en fisketrappe. 

Bemærk at DER ER NATURLIGVIS FISKEFORBUD I 500-METER ZONEN OMKRING UDLØBET. Bunden består af sand/mudder og ålegræs.
Den anden er Herslev Strand. Meget let tilgængelig med gode parkeringsforhold. Forholdsvis stillestående ret lavt vand, blød sandbund, tang og ålegræs og enkelte sten. Fra strandparkeringen kan man mod venstre affiske 1-2 kilometer kystlinie i meget smukt område.

25 Comments on “Fiskepladser Roskilde Fjord

  1. Jeg har forsøgt mig ved jernbanebroen et par gange uden gevinst her til vinter, men hvad med Dyrnæsrenden? Kan den give lidt ørreder på denne årstid?

    • Hej Emil
      Tak for spørgsmål.
      Dyrnæsrenden er bedst i foråret og sommermånederne:-)
      Hver opmærksom på at der er langt ud mht. Vadning.
      Mange fiskehilsner
      Lars

    • Hej Lasse
      Se fredningsbælter på havørred.com.
      Der er 500 meter fredning ved åens udløb.
      Den anden forening i katting Vig må der godt udøves stangfiskeri.
      Her uddrag fra bekendtgørelse:
      Paragraf 15. I hele Kattinge Vig vest for en linje regnet fra en ret linje fra Askehoveds sydspids på Bognæs til nordligste landkending nord for Bistrup Parselgård, jf. bilag 9,
      1) må der ikke udøves fiskeri med nedgarn, og
      2) der må ikke udøves dørge- og trollingfiskeri.
      Mange fiskehilsner
      Lars

      • Super. Tak for svar. Som jeg forstår det så er stangfiskeri i vigen tilladt så længe der holdes 500 m. til åens udløb, er det også di betragtning?

        Lasse

      • Hej Lasse
        Sådan læser jeg det også:-)
        Mange fiskehilsner
        Lars

  2. Hej Lars, tak for dejlig tur i weekenden. Appetitten er skærpet på flere ture til kysterne 🙂
    Vedr. Skuldelev. Tror ikke Fiskeringen her båd der mere. Kan ikke finde den på deres site.

    • Hej Morgens
      Selvtak for nogle hyggelige timer i weekenden. Tak for input 🙂
      Jeg tilretter lige teksten vedr. Skuldelev.
      Mange fiskehilsner
      Lars

  3. Hej,
    De pladser du nævner her; skal man have lokalt fiskekort til dem eller er der “frit” fiskeri?
    Keld

    • Hej Keld
      Der kræves ikke lokalt fiskekort på de steder jeg nævner. Det nationale fisketegn er påkrævet.
      Mange fiskehilsner
      Lars

  4. Så kender jeg kun den gamle jernbanebro ved Frederikssund.

    • Det er noteret. jeg prøver det af og ser om jeg skulle have held. Tak for hjælpen.

  5. Super information – tak for det!
    Jeg er ny indenfor fiskeriet og har endnu ikke waders og lign. Er der steder hvor man fiske “tørskoet”?

    • Hej
      Jeg vil anbefale dig at prøver slaggemolen i Frederiksværk, Østskoven ved træk-færge til Eskildsø.
      Begge steder kan man tørskoet.
      Mange fiskehilsner
      Lars

  6. Pingback: Fiskesteder i sommervarme-fjorde ! | Hvor finder du ørreden på kysten?

  7. Jeg har se fluefiskere få fisk i bugten mellem Salvadparken og Oddestenen om vinteren og det tidlige forår. Og jeg tror at vigen fra Bolund sydpå i retning mod Risø også kan bruges. Begge steder er ret lavvandede, så du må vade forsigtigt, hvis du skal komme tæt nok på fisk.
    Knæk og bræk.

  8. er der et forslag hvor man burde afprøve nybegynder – fluefisker kræfter her i januar måned? Venligs læg et kommentar tilbage.

    TAK! 🙂

  9. Oddestenen? Så fint et rev ud i fjorden må da holde fisk. Men selv har jeg kun mærket en.

  10. Har du evt et par tips til Herslev, jeg har besøgt pladsen en del gange men aldrig mærket liv for enden af linen.

  11. Pingback: En spændende kystplads i Roskilde fjord ! | Hvor finder du ørreden på kysten?

Skriv en kommentar