Fandt stimen i bunden af Isefjorden !

Det tidlige forårs fiskeri i fjorderne kan være meget svingende. Hvis du finder stimen med fisk kan der gøres fine fangster. 

Jeg modtog i dag denne fine fangstrapport fra Jan Mikkelsen. I kan læse hans fangstrapport nedenfor. 

——————————

Fredag eftermiddag stod i fisketurens tegn. Vejret var forholdsvis fint, med svag vind fra syd/sydøst.
Vel ankommet til Bramsnæs, kunne jeg konstatere at en anden fisker med bombarda og flue allerede var i gang.

Umiddelbart så det ikke ud som om, at han havde fanget noget. Han fortsatte sit fiskeri fra østsiden hen over Koholm med affiskning af de gode spots.

Jeg gjorde ham kunsten efter, men fulgte ikke efter ham over til det gule hus på vestbredden af selve næsset, på trods af det lave vand.

Jeg fiskede lidt frem og tilbage på østsiden, uden at mærke noget som helst. Efter et stykke tid ville jeg give Koholm en chance til, da vandet var steget lidt.

  

En anden fisker nåede at komme til inden jeg kom derover, men der var rigelig plads til os alle 3. Fiskeren med bombarda havde på vejen retur fundet en stime fisk.

Vi fiskede alle 3 til stimen, med mere eller mindre held. De gik langt ”ude” i forhold til hvor vi var, så den anden tilkomne fisker valgte at prøve stimen fra den anden side af bugten. Mens han bevægede sig derover, fik jeg først en grønlænder lige omkring målet der kom ud igen, og lidt tid derefter også en fin blank lettere fed ørred på 49,5 cm.

  

De to andre fiskere fik 5-6 fisk hver vil jeg tro.  

Stort tillykke med den flotte fangst. Det kan som altid godt betale sig at skifte plads hyppigt:-)

Tight Lines

Lars Juel Hansen

Certificeret fiskeguide

WWW.SEATROUT4YOU.COM 

Den simple vej til flere havørreder 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: