Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Jeg vil gerne gøre lidt reklame for dette spændende nye kursus der afholdes som weekendkursus i Rørvig.
Jeg er selv på lørdag aften med foredrag hvor der bl.a. bliver detaljeret gennemgang af kystpladser og lørdag/søndag står den guidet kysttur.
Vi ses deroppe 🙂
Tight Lines
Lars
Se kursus beskrivelsen herunder:
Har du svært ved at knække koden på kysten, eller vil du bare gerne optimere dine fangster på de danske kyster. Så tag med på et lærerigt fiskekursus og få spændende og inspirerende undervisning ved Odsherreds kyster, som har nogle af Sjællands bedste og smukkeste kyststrækninger. Kurset er tiltænkt mindre erfarne og nybegyndere ud i kystfiskeriets glæder.
Kurset omhandler kystfiskeri efter havørred i Danmark med enten flue eller spinnegrej. På kurset vil du blive klædt på til selv at få succes på kysten og i fjorden fremover. Grej, fiskepladser og fiskestrategi og meget andet vil blive grundigt gennemgået. Du får derudover gennem praktisk fiskeri på kurset kendskab til en række pladser i Odsherred området. Du er således efterfølgende klar til at fiske i området på egen hånd.
Du kommer hjem med masser af konkrete tips og færdigheder, der vil optimere udbyttet af dine næste fisketure. Du bliver introduceret til og får prøvet de forskellige teknikker. Du lærer at lave effektive rigs og setups, der fanger fisk.
Bag kurset står to af Fishing Zealands fiskeguider; Niels Lagergaard Pedersen og Claus Eklundh Christensen. Læs mere om guiderne på Fishing Zealands hjemmeside her.
Derudover er Lars Juel Hansen med. Lars har et indgående kendskab til fiskepladserne i Isefjorden.
God mad og hyggelig stemning er vigtige elementer på kurset. Teoretisk og praktisk undervisning, foregår henholdsvis på Rørvig Centret og udvalgte kyststrækninger. Rørvig Centret er valgt som udgangspunkt for kurset på grund dets gode faciliteter og unikke beliggenhed både tæt på Isefjorden og den åbne kyst.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til dejlige og lærerige fiskeoplevelser i Odsherred!
Weekendens program:
Fredag:
17.00: Velkomst og indkvartering
18.00: Middag
20.00-21.30: Foredrag ved guiderne ”Genveje til havørred succes”
• Havørredens biologi
• Fiskestrategi:
• Årstiderne – valg af fiskeplads
• Fang havørrederen på internettet
• Aflæsning af kysten
• Korrekt affiskning af kysten
• Pladsskift ja /nej
• Vind og vejr
Hygge og gennemgang af morgendagens program.
Lørdag:
08.00 – 09.00: Morgenmad
09.30 – 12.00: Teori, emner der bliver gennemgået:
• Beklædning (waders, vadejakke osv.)
• Hvilket grej kan benyttes (valg af stang, hjul, liner gennemgås)
Gennemgang af teknikker og produktion af rigs (Spin):
Moderne spin: blink, woblere, gennemløbere og spinnere
• Ophænger
• Bombarda og flue
• Gummidyr (gulp) med og uden bombarda
• Naturlig agn
Gennemgang af teknikker (Flue):
• Kystfluefiskeri, herunder valg af line, forfang og flue
• Indtagning af fluen
• Kystfluefiskeri med ophænger
• Tilbehør – for eksempel linekurv
• Når ørreden hugger – tilslag og fight
Grejsammensætning og tilpasning, herunder gennemgang af diverse knuder m.m.
Individuel hjælp og optimering af grej.
12.00 – 13.00: Frokost (lækker sandwich og sodavand/øl)
13.00 – 18.00: Fiskeri efter havørreder:
Guiderne gennemgår pladserne og fiskeriet planlægges.
Guiderne hjælper også med optimering af kast og afprøvning af teknikker.
18.00 – 19.00: Aftensmad
20.00 – 21.30: Foredrag ved Lars Juel Hansen: “Lær at fange havørreder i Isefjorden”
• Teori bag fjordfiskeri efter havørred
• Årets gang i fjorden
• Fødeemner
• Forskellige typer af kystpladser
• Fiskestrategi
Hygge og gennemgang af dagen.
Søndag:
08.00 – 09.00: Morgenmad
09.00 – 14.30: Fiskeri efter havørreder, guiderne gennemgår pladserne og fiskeriet planlægges.
Guiderne hjælper også med optimering af kast og teknikker.
Vi spiser frokost på kysten (lækker sandwich og sodavand/øl)
Afslutning og opsummering af weekenden.
Dato & sted:
Weekenden den 24. til 26. oktober 2014, fra klokken 17 fredag til klokken 15 søndag, Rørvig Centret
Pris:
Fredag (kl. 17) til søndag (kl. 14.30): 2195 kr. pr. person, inklusiv undervisning, kost og logi.
Lørdag (kl. 09.30) til søndag (kl. 14.30): 1695 kr. pr. person, inklusiv undervisning, kost og logi.
Tilmeldingsfrist:
1. oktober 2014.
Tilmelding:
Til Claus på post@fiskekurser.dk
Eller +45 27 28 95 41