Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Rygterne om gode fangster i fjorden var løbet ind på telefonen. Der var taget en del fine blankfisk mellem 1-2.5 kilo i bunden af Isefjorden. Nogle af fiskene havde børsteorm i mundvigen så det nok værd at overveje at have en børsteorms-imitation med i æsken.
Denne morgen var Claus og jeg taget til en af fiskepladserne i den sydlige del af fjorden hvor vi blev mødt af en meget tom fjord. Der manglede omkring 1 meter vand i forhold til den normale vandstand. Vi gennemfiskende de mudderbundsområder der så bedst ud og det gav succes. Fiskene havde samlet sig en lille område på 15×15 meter. I løbet af en time fik 6 blanke havørreder og vi mistede en del da de tog forsigtigt tæt på bunden. Havørrederne var sikkert på jagt efter børsteorm:-).
Min fiskekammerat Danny fik også luret nogle farvet havbasser på omkring 1-1.5 kilo på en lyserød glimmerreje der også blev fisket lige over bunden.
Der er mange pladser med mudderbund i fjorden du kan finde mange af dem under Isefjordskystplads-beskrivelserne her
Ses derude på mudderbunden og hold øje med børsteorm 🙂
Tight lines Lars