Isefjorden har godt nok vist sig fra den gode side i dag. Isen har sluppet flere steder og der er kommet gang i de bidelystne havørreder.
Et par fiskekammerater havde en eventyrlig morgen i den sydelige del af fjorden med henholdsvis 24 og 18 stk blankfisk taget på flue inde under land.
Flere af dem havde børsteorm i maven.

De tog et par stykker med hjem og resten blev genudsat. Der er jo ikke grund til at tage mere end hvad man skal bruge…,
Efter denne hotte fangstrapport fik jeg selv mulighed for at besøge fjorden en times tid søndag middag.

Første træk over pladsen sker der ikke meget men min erfaringer på dette spot er at fiskene gerne vender tilbage. Det var tilfældet i dag så der kom godt gang i Kobberbasse-fluen de næste 30 minutter.
Hele 8 havørreder blevet stempelet med Kobberbassen og et par gode blevet mistet efter få sekunder på krogen.
De blev hentet over bunden med lang indtagning (40-50cm).

De største der med kom med hjem var 58 og 50 cm med løse skæl. Bedre bliver bare ikke…
Håber du også har haft mulighed for deltage i havørred-festen i Isefjorden.
Fik i øvrigt en dejlig varm velkomst af mine store unger når de ser havørreder. De er nok blevet lidt miljøskadet:-)
Fede fjordfangster
Lars
Er du vågen derude for nu sker der noget i fjorden. Har lige fået denne friske fangstrapport fra Michael Aagaard Jensen som har haft mange gode oplevelser i Isefjorden denne eftermiddag. Se hans fine fangstrapport herunder:
Jeg var taget til nordkysten for at se, om der stadig var nogen af de store ørreder tilbage. Men pladserne var helt døde. Jeg mødte flere fiskere, som hverken havde set eller mærket liv.
Derfor besluttede jeg mig for, at tage til Isefjord for at se, om de seneste dages tøvejr havde fået fjorden til at vågne. Det viste sig at være en god idé. Jeg ankom til fjorden og kunne se, at der allerede var fire andre fiskere, som havde fået samme idé. De andre fiskede stationært. Jeg bevægede mig længere ud og fiskede stykket igennem uden at mærke noget.
Længere ude mødte jeg en bombarda-fisker, som lige havde landet en fin fisk på 2,5 kg. Jeg snakkede med ham, og han fortalte, at han havde fået ti fisk i løbet af dagen. I mens vi snakkede fik han endnu en fisk på omkring 45 cm. Jeg begyndte at fiske, men mærkede intet. Fiskeren ved siden af mig fik yderligere to undermålere. Stadig intet. Jeg fiskede med samme flue -Pattegrisen – og jeg fiskede den rimelig hurtigt. Jeg plejer, lige som Lars anbefaler, at holde mig til samme flue, for ikke at have for mange variabler at arbejde med. Da fiskeren ved siden af mig fik endnu en fisk, måtte jeg prøve at ændre noget. Jeg indlagde nogle pauser i indtagninger. Det har jeg tit oplevet kan udløse et hug fra forsigtige fisk, når jeg fisker med rejefluer. De første par kast gav intet. Efter et par kast mærkede jeg en fisk, der forsigtigt slog til fluen. Jeg krogede den ikke. Jeg lavede en pause og derefter et par hidsige indtagninger. Intet. Jeg kastede igen, og mærkede igen et meget forsigtigt hug. Jeg satte hastigheden op – resultatet var det samme som før. Intet. Jeg lagde linen ud igen. Men denne gang tog jeg fluen ind i langsomme, lange tag. Efter få meter kom et voldsomt hug. Fisken blev siddende. Og en lille fin ørred kunne kort tid efter svømme tilbage i fjorden, så den kunne vokse sig større.

Jeg havde fundet det, der skulle til for at få ørrederne til hugge. Langsomme lange træk. Næste kast. Denne gang nåede jeg ikke at trække i linen mange gange, før der igen var fast fisk. Denne gang var der mere vægt i. Ti minutter efter lå en fin blank overspringer i græsset.

Målebåndet viste 60 cm. Jeg fik yderligere to undermålere, før jeg måtte pakke sammen. På vej tilbage fik flere af de andre fiskere også fisk, så fjorden er ved at vågne.
Tight lines
Lars
Er i dag “strandet” hjemme med den lille som er blevet syg. Det bedste middel til at koble fra efter en hård nat er en omgang fluebinding.
Så der bliver snøret fluer mens den lille tager sig en middagslur….
Fluen jeg er binder i dag er en af mine klassikere fra 80’erne. Jeg kalder den MK Tobis og som navnet indikere er den en fiskeimitation. Den er selvfølgelig blevet modificeret gennem årerne men materialerne er stadigvæk de samme som i de gode gamle dage.
Dette mønster har jeg brugt med stor succes til havørreder og regnbueørreder i Danmark og på New Zealand. Fluen fiskes ved hurtig indtagning (40 cm til 50cm).
Vil du købe nogle af disse fluer kan kontakte mig på lars@edoras.dk.
Vil du selv prøve at binde fluen er opskriften herunder:
Krog: JS Streamer Grey Shadow # 6
Tråd: Nylon tråd
Vægt: Non lead
Hale: Rød hackelfjer (evt. fra guldfasan skind)
Kroppen: Mylartinsel medium og Bodyglass/vinyl-rib (transperant)
Vinge: Fluo-grøn (chartreuse) bucktail. Indbindes til sidst
Lak til kroppen: Flaske med neglelak – nylonbasis
Se flere klassiske fluer som jeg har gået og hygget mig gennem årerne her:
https://seatrout4you.com/fluen/
Tight lines
Lars
Planlægger du en tur til Isefjorden skal du være opmærksom at der stadigvæk er is i Tempelkrogen og Lammefjorden. Der er dog huller i isen som sikkert snart bliver større…
Nedenfor har du et billede fra i morges taget fra sydkanalen.

Jeg brugte selv tiden på en familie-fisketur med pigerne til den åbne kyst ved middagstid.

Der var lidt overflade aktivitet på spottet. Trods en ihærdig indsats blev det ikke nogle havbasser denne gang men vi havde en rigtig dejlig tur med solskin, the og kiks.
Hyg jer derude på kysten…
Tight lines
Lars
Minus 5 grader viste termometeret denne morgen.
Fisketrængende kørte jeg mod fjorden og var forberedt på at det nok ikke blev nemt at finde fisken i dag.
Fandt et hul isen hvor Kobberbasse-fluen kunne blive vasket. Min søn fandt noget is der skulle smadres med en skovl. Så var han beskæftiget den næste par timer 🙂

Minus fem grader gør at der hurtigt kommer i øjerne. Så hver femte minut skulle stangen gennemses for is i øjerne.

Selv skydeøjet kunne blive helt fyldt med is og jeg måtte flere puste varm-luft på Kobberbassen da den var fuld af is.
Jeg fandt en rytme og lige pludselig var der en opstramning i fluelinen. En blankside viste sig under vandet. Havørreden kæmpede efter forholdene fint og jeg kunne lande dagens første ørred.

Det sjove var at jeg faktisk trak fluen hurtigt ind med fluestangen under armen. Det var fluens hurtige gang der fik havørrederne til hugge…
Jeg forsatte med at fiske flue hurtigt og fik fat en fire blankfisk omkring målet indenfor for samme lille område.
Det var også et sjov oplevelse at fight havørreder med is i øjerne. Det giver noget mere spænding i fiskeriet.

Senere var der en 1.5 kilos havørred der tog Kobberbassen uden at blive kroget ordentligt da der var fuldt med is i øjerne på fluestangen. Så efter et rul i overfladen slap fluen sit hold.
En sidste havørreder tog en kobberbasse lige før at vi skulle hjem til den varme stue og en kop kaffe.
Fed afslutning på en cool tur til fjorden der gik over al forventning 🙂
Vi ses derude mellem isflagerne…
Tight lines
Lars
En kold fornøjelse kan man vist godt kalde det i øjeblikket.

Det var ikke en hindring for mig når man er virkelige fisketrængende 🙂
Så på med det varme tøj og frem med neoprenen.

En hård østlig vind gjorde fiskeriet endnu mere koldt så der var dømt røde-fingere.
Heldigvis fik jeg varmen efter 30 minutter da en havørred nappede min Kobberbasse. Fisken kæmpede fint efter forholdene.

Fisken kom tilbage i baljen med håb om gensyn i foråret.
Fedt at der var fisk i det møgvejr. Det kunne nemt have været en nultur.
Da fingerne føltes som om at de var var ved at falde af skulle jeg lige have et sidste kast.

Da jeg rullede linen ind i høj fart kom der et ordentligt ryk i linen.
En ordentlig regnbueørred hoppe fri af overfladen og så var der godt nok kommet flex klingen. Til sidst var det tid til landing i grød-isen. Så kan man næsten kalde det regnbueørred on the rocks.

Så med frosne fingere, is i øjerne og med 4.8 kilo i græsset var der godt nok dømt happy-fisker.

Bedre fødselsdags-fisketur kan man ikke få.
Så var det om at kommet hjemad og få opvarmet de frosne fingere…
Tight lines
Lars
Har du planer om at besøge de sydlige del af fjorden i weekenden skal du være opmærksom på at Tempelkrogen og Lammefjorden godt kan have et tyndt lag is der dækker større områder.

Lad os dog håbe at vinden kan holde gang i vandet så isen ikke rigtig får fat i løbet af den næste uge med frost.
Ses derude i weekenden.
Tight lines
Lars
Hård vind fra øst kunne mærkes da Claus og jeg steg ud af bilen ved den dagens første kystplads. Målet var lufte Kobberbasserne i Tempelkrogen og forhåbentlig løbe ind i nogle løse skæl.

De mange dages kraftigt østen-vinden havde trukket godt med vand ud af fjorden. Det virkede nærmest som om at der manglede en meter vand i fjorden.

Vi knoklede igennem med et utal af kaste-vinde uden at mærke noget der kunne være havørreder. Vi skiftede derfor kystplads og fortsatte nord-over til en plads med mere dybt vand.

Havørrederne udeblev også på næste plads selvom vi gjorde alt for at lokke noget sølvtøj til hug.
Så efter et par timers fiskeri kom der en SMS fra min dejlige kone som havde frisk bagt brød klar over en kop kaffe. Der gik ikke mange minutter før Claus og jeg var på vej til den varme “hytte”.
Tight lines
Lars
Torsdag stod den på foredrag i Holbæk og Omegns Lystfiskerforening foreningshus.
Mit foredrag havde denne gang fået titlen Hvordan at jeg tackler havørreden i Isefjorden..
Hele 40 personer var mødt til dette foredrag så der var fuldt hus. Tak til Holbæk og Omegns Lystfiskerforening for det store arbejde med at få dette arrangement igangsat og implementeret.
Tak til alle fremmødte for en rigtig hyggelig aften med mange gode spørgsmål og erfaringer fra ligesindet.
Herunder finder du kort resume fra foredragsaften som det blev skrevet på foreningshjemmeside:
Lars Juel Hansen besøgte her til aften foreningen i fiskehytten på Wegenersminde. Der var åbent hus og Lars fortalte – som altid – levende, om hvordan man kan gribe havørrederne an i Isefjorden.
– Nogle dage kan man bare ikke opstøve fisk i Isefjorden. Men for det meste leverer fjorden dog varen i form af et par fisk eller mere, og enkelte dage kan man være rigtig rigtig heldig og løbe ind i en ordentligt portion havørreder, indledte Lars.
En af Lars´ vigtigste pointer er, at fiskeriet skal være simpelt, for man kan ikke fiske efter alle mulige og umulige betingelser på én gang:
– Det gælder om at komme ud og fiske og prøve nogle pladser af under forskellige forhold. Og så er det altså ikke så vigtigt hvad fluen eller blinket hedder, længden på forfanget eller om der er månefase dit og dat, forklarede Lars, og fortsatte: – men du skal tro på det du gør, bevæge dig og investere noget tid. Så skal fangsterne nok komme, berettede han.

Lars udfordrer også gerne de gængse teorier, fx. at man skal fiske laaaaangsomt i de kolde måneder: – Altså, jeg fanger fisk ved at fiske hurtigt. Også når der er is på vandet, skal der fiskes hurtigt, for havørreden skal nok få samlet energi til at angribe, hvis den ser hvad der kan ligne mad, der flygter. Fisk hurtigt og effektivt til du har fundet fisk, og giv dig så lidt mere tid, fortalte Lars.
Se mere her :
link til Holbaekfisk – hjemmeside
Tight lines
Lars