Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Søndag var der mulighed for en kort eftermiddagstur et nyt spot i nordvest Sjælland som jeg ikke har besøgt tidligere.
Regnvejret var på vejret og vinden tog til fra sydvest. Strækningen der skulle affiskes var sandet og havde en stort mørkt område der helt sikkert ville holde godt med fisk på de rigtige dage.
Vinden gjorde at jeg måtte fiske langs med land men det gjorde ikke noget da havørrederne var helt inde under land i de hårde vejr. I andet kast var der kontakt med fisk. Jeg så lige en blank-side vende i vandet 10 meter ude. Desværre fik fluen ikke ordentlig fat i det urolige vand. Lidt senere kom et godt ryk i Zpey-linen og fin blankfisk sprang fri af vandet.
Fisken havde næsten slugt fluen men jeg fik heldigvis fluen ud uden at skade fisken. Godt at have tang med.
Tilbage i “baljen” med fisken med håb om gensyn. Der var flere fisk på spottet med de blev ikke hængende.
Dagens største fangst kom på vej hjem. Da jeg kørte forbi Bregninge Å så jeg at der var to stangfiskere der “hyggende” sig med fiskeri i Å-fredningszonen. Bregninge Å er jo helårsfredet.
Jeg kontaktet straks fiskerikontrollen og den vagthavende tog straks imod en indberetning. I dag blev jeg så kontaktet af fiskerikontrollen der oplyste at de havde meget fokus på Bregninge Ås udløb da de havde fået flere indberetninger om ulovligt stangfiskeri. Faktisk havde fiskerikontrollen også givet bøder for ulovligt stangfiskeri sidste år. Dejligt at hører de har fokus på området og gerne kigger forbi jævnligt.
Tight lines
Lars
WWW.SEATROUT4YOU.COM
Den simple vej til flere havørreder
Hej Lars. Jeg håber da at du inden du anmeldte dem, forsøgte at tale fornuft med dem. Der finds jo stadig en del mennesker som ikke er opmærksomme på fredningszoner…og ofte er det jo bare hyggefiskere som ikke gør så stor skade. Men de skal selvfølgelig stoppe med det ulovlige fiskeri – der er jo god idé med at opretholde fredede områder 🙂
Mvh Povl