Pas på de store og små !

Nu og de næste mange måneder bliver der fanget rigtig mange UMer og nedgængere på den åben kyst og i fjorderne. Havørrederne har større chancer for overleve hvis vi som fiskere bruger nogle simple principper mht. fight, landing og genudsætning.

20140215-085511.jpg

Jeg bruger selv det princip om at fighte fisken så kortvarigt som muligt. Husk at du skal lade fisken den vide hvem der bestemmer når du fighter.

20140215-085132.jpg
Jeg lander fisken ude i hvor jeg fisker og går sjælden i land for fighte fisken.
Forfanget er ikke for tyndt (0,26 – 0,28 mm) da det skal kunne klarer noget belastning når der fightes fisk eller der et godt bund-hug.
Jeg bruger ikke fangstnet men en våd hånd til tage fisken.

20140215-084604.jpg
Hvis du bruger et fangstnet skal de selvfølgelig et net som er knudeløst da det kan skade fisken.

Nedenfor er der beskrevet hvordan at du mindst mulig undgår at skade fisken. Teksten kommer fra fiskepleje.dk.
Fisk, der er fightet hurtigt og håndteret skånsom, har størst chance for at overleve. En fanget fisk, der bliver berørt af en lystfisker, kan tage skade.

Fisken kan for eksempel få skader på slimlaget, miste skæl, få krogningsskader, og hvis det er koldt få frostskader på øjnene. Den slags ydre skader kan ofte ses med det blotte øje og er derfor nemme at forholde sig til. Det gælder derimod ikke de indre skader, som fisken risikerer at få ved mødet med lystfiskeren. Men de indre påvirkninger er tit lige så alvorlige som de ydre. En blank havørred, der fanges en varm sommerdag og udtrættes for længe, vil eksempelvis kun have en minimal chance for at overleve genudsætning. Årsagen til at fisken skal fightes så kort tid som muligt er at fisken kan få så meget mælkesyre i kroppen, at den senere vil dø af det, også selvom den ikke umiddelbart, ser ud til at have taget skade, det kan nemlig tage lang tid før mælkesyre produktionen stopper.

Skader i munden
Det er i alles interesse, at genudsatte fisk overlever. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt at redde fisken. Hvis den for eksempel bløder fra gane, svælg eller gæller, er der meget stor risiko for, at den forbløder og dør kort tid efter genudsætning. Ikke-blødende sår i munden på fisken, hvor krogen har siddet, er derimod sjældent et problem. En tommelfingerregel er, at fisken skades mindst jo længere ude i munden krogningen sker. Derfor skader fiskeri med levende agn generelt også fisken mere end kunstagn.

Mange har sikkert oplevet, at fisk fanget på orm kan være kroget helt nede i svælget. Muligheden for at fisken overlever er i sådan et tilfælde meget tæt på nul, hvis man prøver at tage krogen ud. Den eneste mulighed er at kappe linen så tæt på krogen som muligt, og så lade den blive siddende i fisken. I mange tilfælde kan fisken overleve, og krogen vil ruste og afstødes efter et stykke tid. Det er derfor vigtigt, at undlade brug af rustfrie kroge, også hvis linen uheldigvis skulle briste. Kroge uden modhager er ligeledes altid at foretrække, hvis man ønsker at genudsætte fisk. De er meget lettere at løsne og gør derfor langt mindre skade på fisken.

Frostskader
Frostskader sker selvsagt om vinteren. Hvis fisken løftes ud af vandet i frostvejr, er der stor risiko for at hornhinderne fryser og ødelægges. Tag derfor aldrig en fisk, som skal genudsættes, ud af vandet, når det er frostvejr – ligesom man bør være meget påpasselig med håndteringen af fiskene under vinterens elektrofiskeri efter moderfisk.

Slim og skæl
Skader på slim- og skællag kan give fisken problemer efter genudsætning. De øger risikoen for, at fisken får infektioner som for eksempel svamp, der ofte ses på udlegede fisk. Samtidig er et intakt skællag afgørende for, at fisken kan regulere sin salt- og væskebalance. En fisk i saltvand med et skadet skællag vil miste vand til omgivelserne gennem den skadede hud, mens en fisk i ferskvand vil miste fysiologiske salte. Begge dele mindsker fiskens chance for at overleve. Gaf og tailers bør ikke anvendes, hvis fiskene skal genudsættes. Knudeløse og småmaskede net er derimod langt mere skånsomme

Overlevelsen bliver øget betydeligt, hvis man helt undgår, at fiskene kommer op af vandet. Selv kort tid over vandet kan øge dødeligheden for de stressede fisk.

20140215-085310.jpg

Blanke og små fisk er mere følsomme
Nogle af de mest sårbare arter, som er interessante for lystfiskerne, er lakse- og sildefisk. Der er dog stor forskel på, hvor robust den enkelte art er i sine forskellige livsfaser. Blanke havørreder og laks er for eksempel mere følsomme over for berøring end farvede, gydemodne fisk. Det skyldes, at de gydemodne fisk har faste skæl og et langt kraftigere slimlag.

Det kraftige slimlag og de faste skæl gør, at fiskene bedre kan modstå den mekaniske påvirkning under gydningen. Derfor er de også mindre sårbare over for også vores berøring. Udlegede laksefisk er i øvrigt også meget hårdføre. Hvis de har overlevet gydningen og er begyndt at tage føde til sig, vil de – forudsat at de ikke er kroget for dybt – som regel overleve genudsætning. Sild, derimod, er et eksempel på en art, som ikke overlever genudsætning.

Principperne gælder selvfølgelig ikke kun havørreder 🙂
Herunder er det laks der bliver genudsat til elven efter afkrogning.

20140215-090010.jpg

Tight lines
Lars

One Comment on “Pas på de store og små !

  1. Bra innlegg! Kjør fisken hardt, hold den under vann og ta minst mulig på fisken (ullhanske er genialt). Heller ikke “pump” fisken frem og tilbake før den slippes fri, den har bedre av å bare “ligge” stille i vannet og få igjenn kreftene. Sett deg selv i fiskens situasjon; det er kjedelig å bli presset under vann når du giver etter luft etter en 100m sprint.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: