Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Hvis du skal ud og prøve den åbne kyst er det måske god at prøve Saltbækvig som har givet mig mange gode oplevelser. Du kan fiske både til højre og venstre for p-plads i sommerhus-området. De fleste går til venstre da strækningen er mange kilometer lang så der burde være plads nok til alle som gerne vil gå når de fisker. Nogle sætter båden i vandet og sejler ind langs kysten og affisker de oplagte ørred-pladser.
Bundforholdene er små rev, blæretangsbælter og få musligerev. Den fisker bedst forår og efterår og der må gerne være gang i vandet som altid. Bemærk at det kun er tilladt at gå i vandkanten pga. fugle. Det er ikke tilladt at bruge grusvejen da den er privat.