Masser af lystfiskeri i efterårsferien – skal du med ?

Efterårsferien er proppet med gode fisketure for børn og voksne.

Se lige dette stærke Fishing Zealand program via dette link

Allerede i morgen går det i fisk med en kuttertur efter fladfisk med M/S Emma. 
Link til program 

Mange fiskehilsner 
Lars Juel Hansen 
http://www.seatrout4you.com
Den simple vej til flere havørreder 

Hygge med fluebinding for begyndere på landstedet!

I går var der fluebinding for begyndere på mit landsted i Holbæk. Jeg fik igen rigtig god feedback til kurset som kommer godt rundt om det basale elementer som ny fluebinder.


Kurset er sammensat sådan at jeg først binder fluen. Derefter vil deltagerne selv at binde en eller flere fluer. Du vil også få historien bag fluernes succes og hvordan den skal fiskes.

Vi kom igennem følgende emner på kurset.

  • Gennemgang af basale værktøj og brug af fluestik
  • Kvalitets-mindset ved fluebinding
  • Håndtering af materialer
  • Proportioner /materiale mængder
  • Påføring af dubbing og brug af forskellige dubbingteknikker
  • Hale og hackle på fluer
  • Brug af mylar-rør og fjer
  • Indbinding af øjne/fjer på fluer

Jeg sørger selvfølgelig for at der er materialer og kroge osv.

Man medbringer selv fluestik, værktøj. Jeg har gode lamper da godt lys er vigtigt når der skal bindes fluer.


Næste fluebindingskursus afholdes i mit kursuslokale på mit landsted. Se mere via dette link

Dato/tid for næste kursus er:

1 december 2016 kl.19-21

Prisen er 295 kr pr. person.

Spørgsmål og tilmelding sker til: lars@edoras.dk

Tusinde tak til alle deltagerne på fluebindingskurset.

Mange fiskehilsner

Lars Juel Hansen

Certificeret fiskeguide
WWW.SEATROUT4YOU.COM 
Den simple vej til flere havørreder 

Weekendkursus med 12 havørreder og besøg på 9 fiskepladser !

På mit fuldt booket weekendkursus efter havørreder fik vi besøgt 9 fiskepladser og der blev stemplet ørreder på de 8 af kystpladserne. Alle var meget erfarne havørredfiskere og derfor kunne vi nå at besøge 9 fiskepladser på de to dage.


Der blev desværre en del ørreder som blev mistet da fiskene bed forsigtigt på kobberbasserne, guldbasser og snurrebasser.


Undertegnet løb ind i en pænere model regnbueørred på et spot i Sejerø bugten. 


Den stabile nordøst gav lidt udfordringer til guiden da mange gode spots var lukket pga. den kraftige vind.


De to dage med intensivt fiskeri, foredrag og hyggeligt samvær går altid meget hurtigt. Det mærkes tydeligt søndag eftermiddag når man føler sig mættet og godt brugt:-)


Jeg afholder mit weekendkursus på det dejlige Gaardhotel nær ved Kalundborg som skabe en perfekt ramme for hygge og nærhed til natur.

Det høje personlige engagement fra ejerne af Gaardhotellet giver også en ekstra god stemning når vi har været på guidet fisketur i 8 timer. Så er det at slappe af i ”Jagtstuen” med kaffe og kage.     


Efter en tre-retters menu og hyggesnak gav jeg den gas med mit “havørredens hemmeligheder” foredrag.  Til slut er der nogle “foto-godbidder” fra min tur til Island.


Vi endte søndagen i området omkring Asnæs og havde kontakter med lidt mindre fisk og flere mistede regnbueørreder. Helge viste i fin stil at guldbasser virker på weekendkurset.


Charlotte havde en rigtig retro 2cv-stangholder (se billedet). Det må siges være godt tænkt af bil-designer. 

Alle deltagere udtrykte stor tilfredshed med det hele og den måde det er sammensat på. Det er også derfor at der så mange havørredfiskere der har været med flere gange. 
I 2017 afholder jeg også fire weekendkurser med  (max. 6 deltagere) på Gaardhotellet. Se mere på via link.



Tusinde tak til alle deltagerne på mit weekendkursus efter havørreder. I var et fantastisk hold der bare gav den gas begge dage.

 

Mange fiskehilsner

Lars Juel Hansen

Certificeret fiskeguide

WWW.SEATROUT4YOU.COM

Den simple vej til flere havørreder 

   

Guidet kysttur søndag hvis du er frisk ! (Fuldt booket)


Guidet kysttur til Nordvest Sj. eller Isefjorden søndag d. 16 oktober 2016 (Få pladser ledige) 

Sted: Kurset afholdes i nordvest Sjælland eller Isefjorden alt efter vejr og fiskeri lige op til turen. 

Dato: lørdag 16 oktober 2016, Kl. 07.00 – 13.00 

Pris: 350 kr.

Mødested: Vi mødes ved P-plads (Ringstedvej, sydlige rundkørsel) ved Holbæk-motorvejs-afkørsel nr. 19 og kører samlet herfra.

Husk at medbringe:

  • Waders
  • Fiskegrej (spin, flue eller begge dele)
  • Fisketegn
  • Hvad du ellers plejer at have med på fisketur 

Tilmelding til turen: skriv til lars@edoras.dk

Tight Lines 

Lars Juel Hansen 

Certificeret Fiskeguide

WWW.SEATROUT4YOU.COM

Den simple vej til flere havørreder 

Havørredens hemmeligheder foredrag i Roskilde !

Mit foredrag om havørredens hemmeligheder blev rigtig godt modtaget af de deltagere der var mødt op på restaurant Store Børs som ligger på Roskilde Havn.


 
Efter en dejlig let helleflynder-anretning gik det løs med to timers foredrag der berørte mange af de spørgsmål jeg har fået gennem mine mange år som havørredfisker på kysten.


Første del berørte følgende punkter og meget mere:

  • Keep it simpel tankegang når det gælder fiskeri efter havørreder
  • Frisk status på ‘Nøglefisker’ undersøgelsen i Isefjorden/Roskilde Fjord.
  • Fiske-strategi – hvor du bringer dig selv i spil
  • Årstiden “the big picture”
  • Hvordan kommer du videre med havørredfiskeriet når man ny og garvet fisker ?
  • Anden del af foredraget var detaljeret gennemgang af mange gode fiskepladser i fjorden og på kysten.

Det var dejligt opleve at der var mange gode spørsmål og der var mange deltagere der kom med deres egne erfaringer.

Tusinde tak til alle deltagerne, Store Børs og ROLK som var arrangør sammen med Fishing Zealand. 
Tight Lines 
Lars Juel Hansen
Certificeret fiskeguide
WWW.SEATROUT4YOU.COM 
Den simple vej til flere havørreder 

Fluebindingskurser

Fluebindingskursus for begyndere i 2016 Kurset er sammensat sådan at jeg først binder fluen. Derefter vil deltagerne selv at binde en eller flere fluer. Du vil også få historien bag fluernes succes…

Kilde: Fluebindingskurser

To guidede kystture til fjorden efter havørreder !


Denne weekend har jeg afholdt to fuldt booket guidede kystture til Isefjorden/nordvest Sjælland. 


Lørdag besøgte vi et godt spot på den åben kyst og Isefjorden. Første spot gav intet andet end en fantastisk solopgang og en sild til undertegnet selvom det var perfekte forhold. Sådan er havørredfiskeriet jo…

Andet spot i Isefjorden var der mere liv og    vi fik stemplet tre havørreder. Vi havde også flere mistede fisk. Der var en del aktivitet i overfladen uden at de ville noget. Foruden havørreder blev der også stadigvæk fanget hornfisk.

Billedet viser strand-malurt (fin til snaps)  som nærmest lyser op langs med stranden.


Søndag var vejret noget ændret og nærmest vindstille fra morgenstunden. Jeg valgte at søge fiskepladser hvor der er var gang i vandet selvom det gav lidt ekstra udfordringer til fluefiskernr  på turen. Nogle gange er det godt at blive “skubbet” ud af sin comfort-zone. 

Vi fandt havørrederne som forventet i det urolige helt tæt på land. Det blev også tre styk søndag og tre mistede til deltagerne.



Glad Peter med sin første kobberbasse-havørred. Har været stor reje-fan men nu kom kobberbassen endelig i spil:-)


Allan Bergqvist fik havørred over målet lige inden det gik hjemover. Stort tillykke med den fine havørred.


Som altid på mine ture er der en masse fiskeri grin og fiskesnak.

Næste ture ses på følgende link

Tusinde tak for nogle hyggelige ture både lørdag og søndag.

Tight Lines

Lars Juel Hansen

Certified Fiskeguide 

WWW.SEATROUT4YOU.COM

Den simple vej til flere havørreder 

Foredragsaften godt besøgt i Frederikssund !

Det var stor fornøjelse at møde mange  under mit interaktive foredrag om Keep it simple – havørredfiskeri.


Foredraget kom ind på nogle af følgende emner:

  • Gennemgang af udvalgte fiskepladser i Isefjorden.
  • Fiskestrategi hvor du bringer dig selv i spil
  • Fem gode råd til hurtigt at fange sine første havørreder på kysten 
  • Hvordan kommer du videre med havørredfiskeriet når man ny og garvet fisker
  • Status på DTU’s nøglefisker undersøgelsen af finneklippet havørreder i fjorderne 

Tusinde tak til alle der deltog denne aften og stor tak for alle gode inputs der blev givet under foredraget.

Link til Frederikssund & Omegns Sportsfiskerforening

Jeg holder en del interaktive foredrag – se link

Tight Lines

Lars Juel Hansen

Certificeret Fiskeguide 

WWW.SEATROUT4YOU.COM

Den simple vej til flere havørreder 

50 havørreder nået og ekstra guidet tur – 1 oktober !

“Coaching” til fangst af 50 havørreder var opgaven jeg fik af Peter Kresten Nielsen i 2016. I går modtog jeg så en SMS fra Peter der fortalte at han nu havde fanget havørred nr. 50 hvoraf de fleste er fanget i Isefjorden.  Det er bare rigtig godt gået to måneder før deadline.

 Rigtig mange gange tillykke herfra og det har været en fornøjelse at coache dig til målet med input til fisketeknik, pladser og fangst-mindset.

Peter har flere gange nævnt for mig at han har lært meget nyt mht. fiskepladser, årstiden, fisketeknik og personlig mindset.

Det gode ved at sætte sig nogle udfordrende mål er man bliver tvunget til at fokusere optimerer, lære nyt og prioriterer fisketid.


Frisk på en guidet kysttur på lørdag morgen ! 

På de populære guidet kystturer fortæller jeg om de enkelte kystpladser, fiskestrategi og hot spots, men der bliver selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Jeg står hele turen til rådighed med råd og vejledning. Jeg gør altid mit bedste for at skabe en hyggelig tur. Mine principper for de guidet kystturer er at jeg finder en kystplads som:

– fisker godt

– har god plads til en gruppe fiskere

– ligger i flotte omgivelser


Ekstra guidet kysttur til Nordvest Sj. eller Isefjorden lørdag d. 1 oktober 2016 (ledige pladser)
Sted: Kurset afholdes i nordvest Sjælland eller Isefjorden alt efter vejr og fiskeri lige op til turen. 
Dato: lørdag 1 oktober 2016, Kl. 6.00 – 11.00 
Pris: 310 kr.
Mødested: Vi mødes ved P-plads (Ringstedvej, sydlige rundkørsel) ved Holbæk-motorvejs-afkørsel nr. 19 og kører samlet herfra.

Husk at medbringe:

  • Waders
  • Fiskegrej (spin, flue eller begge dele)
  • Fisketegn
  • Hvad du ellers plejer at have med på fisketur 

Se mere via link 

Tilmelding til turen: skriv til lars@edoras.dk
Tight Lines

Lars Juel Hansen

Certificeret Fiskeguide

WWW.SEATROUT4YOU.COM 

Den simple vej til flere havørreder 

Vellykket fluekastekursus !

Søndag afholdte jeg igen et af mine populære fluekastekurser. Det var det første kursus efter at der var blevet monteret panorama-vinduer i endegavlen.

Nu mangler der kun en ny trappe op til lokalet for at være tip-top  🙂

Som altid var der mange spørgsmål til grejet, fisketeknik og fluekastet. 
Fluekastekurset indeholder følgende program: 

  • Udveksling er erfaringer og problemer med fluekast (overhåndskastet)
  • Teori bag overhåndskastet og fif til grejet der bruges kysten
  • Fif til kystfiskeri med fluestang
  • Gode knuder til kystfluefiskeriet
  • Grej gennemgang deltagernes grej og evt. tilretning.
  • Fluekastetræning udenfor med individuel tilretning.

Nogle af de tilretninger som blev gjort var:

  • Liner der var lette til fluestangen
  • For meget line ude mens der blev kastet
  • For kort pause i bagkastet
  • For mange kræfter brugt på at få linen ud
  • Håndleddet blev brugt i kastet så fluestangen kom for lang ned bagved kasteren
  • Linen blev skudt ud for sent
  • Stangen blev ikke holdt i samme plan
  • Dobbelttræk blev timet forkert og ødelagde fremkast
  • Knuder brugt på forfanget var for store

Tusinde tak til deltagerne for deres engangment og gode spørgsmål under kurset.
Hvis du har mod på et fluekastekursus kan finde mere via dette link

Tight loops

Lars Juel Hansen
Certificeret Fiskeguide 
WWW.SEATROUT4YOU.COM
Den simple vej til flere havørreder