Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Jeg modtager mange fangstrapporter fra både fjord og åben kyst. Så det er bare om at komme afsted og få luftet vaders og fiskegrejet.
Isefjorden – morgenfisketur
Sønnike og jeg tog på en klassisk 2 timers morgenfisketur til et hotspot i den ydre del af fjorden i dag. Efter 10 min kom der et godt hug i min “basse” flue. Min søn Emil (12) ville meget gerne fighte fisken. Han fik overdraget fluestangen godt spændt. Så gik det løs med udløb og spring fri af overfladen.
Heldigvis har min søn en del erfaring med fiske-fight på fluestang via alle de turer vi har haft sammen:-)
Der var højt humør og en masse fiskeglæde da det gik hjemover med en 50cm blank havørred på ryggen.
Special påske-rabat hos Pro-Outdoor i påsken .
Mangler du fiskegrej i påskeferien er der mulighed for ekstra rabat hos Pro-Outdoor.
Pro-Outdoor har lavet en special rabatkode som gælder alle der følger min blog.
Så skriver man ”Kobberbasse” i rabatkodefeltet på webshoppen fratrækkes der automatisk 10% yderligere på alt ens køb også selvom det i forvejen er nedsat. Rabatkoden gælder t.o.m Påsken
Link til Pro-Outdoors webshop.
Håber i får en fantastisk påske med vilde havørredfangster derude…,
Tight lines
Lars Juel Hansen