Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Lørdag afholdte jeg en af mine populære guidede kysturer i samarbejde med Pro-Outdoor i Holbæk. Målet var at fange nogle havørreder selvom hornfiskene var i drille-humør efter alle de varme solskins-dage.
Planen var at besøge et par pladser hvor vi kunne løbe ind i nogle havørreder mellem hornfiskene. Den første plads vi gennemfiskede var der ikke meget havørred-liv men selvfølglig var der en del hornfisk som gav noget flex i stangen.
På næste spot vi besøgte havde en fisker tidligere på morgen fanget et par flotte havørreder. Så vi blev alle top-motiveret i at overliste havørreder mellem hornfiskene.
Nicki Dam var den første deltager der fik overlistet en flot havørred med løse skæl.
Det var tilmed årets første havørred. Senere fik Nicki en havørred mere som blev genudsat. Stort tillykke med fangsten herfra.
Hornfiskene gik også til den selvom vi brugte store kroge størrelser.
Der blev fanget fem havørreder på en 300 meter strækning medregnet de tonpæne fisk fra en anden fisker på fiskepladsen.
Der var ind imellem lidt kraftige regnbyger som lagde lidt dæmper på hornfiskene.
Vi faldt også over denne flotte orkide på fiskepladsen.
Ved 12-tiden gik det hjemover mod Pro-Outdoor. Jonas mistede desværre en god fisk lige inden vi skulle hjemover på sit blink. Fisken hoppede helt fri af vandet.
Tusinde tak for en rigtig dejlig tur med en masse skæl, hygge og fiskesnak.
God Pinse herfra…
Tight Lines
Lars Juel Hansen
WWW.SEATROUT4YOU.COM
Den simple vej til flere havørreder