Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Skrevet den november 10, 2015 af Lars Juel Hansen
I weekenden var der igen et hold top motiveret havørredfiskere som havde tilmeldt sig mit populære weekendkursus der bliver afholdt på Gaardhotellet. Så hvis du mangler en ide til julegave (gavekort) er det måske noget for dig!
Datoerne for næste års weekendkurser på Gaardhotellet 2016 er:
Efter en god morgenmadsbuffet gik det løs på fire udvalgte fiskepladser inden at regn-stormen kom.
På det første spot var masser af spot-fiskeri efter havørreder der tog små sorte fluer i overfladen. Det er bare noget af det mest spændende fiskeri.
Martin fik hurtigt fanget en farvet havørred på sin kobberbasse-flue. Fisken var over målet og kom tilbage i baljen. Spinne-gutterne havde også en masse hug og følgere. En pæn havørred var desværre blevet mistet under en kast langs med kysten.
På næste spot var det Torben der hev en blankfisk på Kobberbasse-fluen fisket ind over et blæretangsområde.
På det tredive spot var det Simon der viste holdet hvordan det skulle gøres. Han fik overlistet en fin blankfisk med løse skæl lige nede for p-pladsen.
Dagens sidste spot på Tour de Nordvestsjælland gav os en stor overraskelse da Hans med hans fladbuk fik overlistet en meget flot stor havbars (50 cm) under et kast langs med kysten.
Normalt er havbars en sommergæst som meget sjælden fanges af stangfiskere. Den kan mødes på kysten i nordvest Sjælland i perioden juli-september.
Så at fange stor havbars i november er noget af sensation. Stort tillykke til Hsns med hans havbars.
Guiden fik også lige gå-hjem havørred på det sidste spot inden regnen for alvor gik i gang.
Resten af dagen gik med god mad og langt foredrag i jagt-stuen hvor der blev vist en masse fiskepladser i nordvest og Isefjorden.
Som altid var alle i seng kl. 23 efter en heftig dag og masse af oplevelser.
Søndag:
Søndag var planlagt til at besøge en tre fiskepladser i Isefjorden hvor der var læ i forhold til stormen om natten.
Som forventet var der høj-vande i fjorden efter al blæsten fra vest.
Der blev fisket igennem og heldigvis fandt vi havørrederne.
Kim fik sin første havørred på flue og var ikke til at skyde igennem efter den oplevelse. Den blev nænsomt genudsat med håb om gensyn næste år.
Stort tillykke til Kim den første havørred på fluestangen. Det er altid noget specielt at mærke liv for enden af fluestangen.
På det sidste spot fandt vi nogle gode fisk og der blev virkelig gået til den.
Der var flere der havde hug og følgere på spin og flue.
Det var så her at undertegnet fik lagt Kobberbassen langt ud over et mørkt område. Et hårdt ryk i skydelinen og en flot sølvblank havørred viste sig i overfladen. Det et par rigtig lange udløb og spring helt fri af vandet langt ude. Det gik løs med en masse men til sidst kom den havørreden på land.
En perfekt afslutning på dette weekendkursus. Det blev til 12 havørreder og en masse hug/følgere.
Tusinde tak til alle deltagerne for jeres store engangment, mange spørsmål til havørredfiskeriet og jeres positive feedback til dette kursus.
Mange fiskehilsner
Lars Juel Hansen
Certificeret fiskeguide
WWW.SEATROUT4YOU.COM
Den simple vej til flere havørreder
Category: Bombarda, Fangstrapporter, Fiskekurser, Fisketeknik, Foredrag, Guidet kysttur, Isefjorden, Kobberbassen, Kursus, Kystpladser, Nordvest Sjælland, Spot-fiskeri, Vestsiden, Vestsjælland, Weekendkursus