Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Der har været flere meldinger om fine fangster fra Isefjorden, Roskilde fjord og Vestsjælland denne weekend.
Første melding kom fra Hans Christian Bisgaard efter at han havde fået et tip fra mig til et hotspot på vestsiden af isefjorden.
Han startede fiskeriet ved 5.30 tiden og havde en fantastisk solopgang.
Efter 20 minutter kom der godt nap i fluen (flammen) og efter fin fight kunne Hans lande en flot farvet hanfisk på 3 kilo.
Senere mistede Hans en blankfisk på Kobberbassen og havde et par mindre følgere.
Tillykke med den flotte 3 kilos havørred herfra…
Anden fangstrapport modtag jeg fra Peter Ozol-Lennart som havde besøgt et hotspot på Vestsjælland sammen med en kammerat.
De startede fiskeriet ved 7-tiden og der gik ikke længe før der var flex på klingerne.
De fik 5 fisk på land og de to største på henholdsvis 49 og 59 cm kom hjem.
De andre var under målet
Tillykke med de fine havørreder fra Vestsjælland herfra 🙂
Sidste fik jeg fra Thomas der havde været en tur i Roskilde fjord.
Så er Roskilde fjord også vågnet 🙂
Morgentur til østsiden af Roskilde fjord.
Hjemmefra kl. 4:30 og i vandet en time senere. Stod og fiskede en lille time med pattegris og Kobberbasse da sølvtøjet kom og hilst pænt på. En lille god kamp med spring og kast, men den var kroget godt og kom sikkert i nettet.
45 cm og min HØ debut 🙂
Så det er bare om at komme ud og svinge stangen. Der er havørreder over det hele ….,
Tight lines
Lars