Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Denne weekend var jeg som sædvanlig på fjordfiskeri. Kl. 5. 30 var jeg på fiskepladsen i den sydlige del af fjorden.
Fiskene var allerede begyndt at vise sig i overfladen og det var bare om at få kastet Kobberbassen ud til fiskene.
Efter 10-20 kast tæt på fiskene gik jeg hurtigt til den konklusion at fiskene ikke ville tage fluen og det var noget andet de hyggede sig med i overfladen.
Næste plan var få fluen til at fiske lige over bunden ved at lade fluen synke længere tid inden langsom hjemtagning.
Prøv det hvis du oplever at havørrederne ikke vil tage din flue.
Efter et par kast kom det første hug og en mindre målsfisk havde taget fluen fisket dybt.
Senere var der igen noget der hev i linen og denne gang var det en farvet havørred i god form der ikke kunne modstå fluen.
Fisken blev hurtigt sat tilbage igen med håb om gensyn til efteråret.
En time var gået og der var dømt kolde fødder. Før at der gik hjem over ville jeg kaste en par gange mere…
I andet kast kom der er hårdt ryk i linen og jeg gav et godt modhug så fluen helt sikkert sat ordentlig fast.
I de skarpe lys fra solen kunne se fisken hoppe helt fri af vandet. Det var en god fisk men rigtigt svært at se om den var farvet eller blank.
3 vilde hop mere før at jeg kunne se at det var en fuldstændig blank havørred på over 60 cm.
Efter en fin håndlanding (bruger aldrig net) kom fisken op i vandkanten.
En rigtig smuk “fjord-gris” var landet og det gav godt nok en indre ro som de fleste nok kender til når man fighter en god fisk og det hele lykkes.
Kobberbasse gjorde sit arbejde atter engang.
Så var det vist på tide st komme hjem til familien med denne flotte overspringer.
Havørreden var 68 cm har helt sikkert guffet rejer når man ser på kødets farve.
Da det var super godt vejr kom tankerne hurtigt til at låse sig fast på grillet havørred.
Så undertegnet må i gang med grill-udstyret.
Fisken smagte helt fantastisk og det må da være den perfekt afslutning på fisketur med grillet havørred-filet med er strejf af lakrids i teriaky-marinaden.
Fra fjord til bord må være det helt korte resume af denne fangsrapport 🙂
Ses derude….,
Tight lines
Lars
Waw, superflot fisk, lækkert at få hele processen med: fra fangst til fortæring 🙂
Venlig hilsen, Povl
Flot fisk Lars – Den marinade lyder spændende – Hvad med en opskrift ?
Så mangler jeg bare fisken :o)
Ups- opskriften glemte jeg. Den kommer i morgen:-)
Hej Lars. Det er et fantastisk flot indlæg. Tillykke med fangsten og den vellykkede middag. Indtrykket er meget delikat 🙂
Mange hilsner,
Hanna
Hej Hanna
Tusinde tak 🙂
Ja – fisk man selv har fanget får altid en lidt bedre smag 🙂