Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Heldigvis var vejret med os på denne guidet kysttur til Vestsjælland. Vi var klar på Røsnæs da det første lys viste sig på himmelen og der var ikke andre fiskere der havde fundet vej til revet. Så vi havde hele Røsnæs for os selv (utrolig nok).
Der var en del bølger der gav noget liv i vandet og det ikke værst:-)
Der gik ikke mere end 10 minutter før at Esben krogende en 1.5 kilos havørred på blink der blev kastet på langs af kysten. Desværre sprang den af kort efter 😦
Senere fik Esben overlistet en fin makrel som åbenbart var kommet ind under land denne morgen.
Vi affiskede revet grundigt og det var Robert der først fik overlistet en havørred der kom med hjem. Senere var endnu en havørred på revet som huggede Roberts rejeflue. Den kom desværre ikke i land da krogen mistede sit greb under fighten.
Jeg valgte som altid at vadefiske mange af blæretangsbælterne tæt på land. Det gav 3 havørreder med den største på 48 cm og alle blev luret på en Kobberbasse-flue.
Esben der også brugte samme strategi mht. at affisket blæretangsbælterne havde senere kort glæde af en stor havørred på omkring 4 kilo der flugte han blink med ind uden at bide. Smadder ærgeligt. Det kunne ellers have været en flot afslutning på turen med 4 kilos i bæltet.
Da klokken var ni blev dagens fangst gjort op. Det blev til havørreder og en enkelt makrel til 7 deltagere.
Det blev også til mange bid og et par deltagere skulle også lige “vandkøles” under fiskeriet på de glatte sten. Heldigvis er vandet jo varmt på denne årstid 🙂
Tak for en rigtig hyggelig tur til alle der var med.
Næste guidet kysttur er d. 15/9. Se mere under guidet kystturer 2013.
Vi ses derude …
Tight lines
Lars