Seatrout4you.com

Første dag startede som altid, når man besøger et nyt sted, hos den lokale grejbiks. Min kammerat havde kørt sin båd den lange vej fra Aarhus, og vi havde planer om, at vi skulle prøve, om vi kunne overliste en af Østersøens laks. Ingen af os har prøvet at trolle før, så efter en lang grejsnak følte vi og en lille smule mindre på ukendt grund. Vi tog tilbage til huset og gjorde grejet klar. Men vejret de to første dage lovede ikke godt for vores drømme om storlaks. I stedet besluttede vi os for at prøve en af øens mange spændende havørredpladser.

Vi fandt hurtigt ud af, at fiskeriet er noget anderledes end fjordfiskeriet. På den første plads var dønningerne så høje, at fluefiskeri var nærmest umuligt.

Vi flyttede plads, og fandt et sted, hvor der var mere læ. Fire andre fiskere havde fået samme idé, men efter flere timers fiskeri havde vi ikke ikke mærket andet end et enkelt hug. I dagens sidste lys besluttede vi, at stoppe for i dag, og prøve pladsen igen tidligt tirsdag morgen.

Næste morgen var vi klar på pladsen lige før solen stod op. Det tog lidt tid at danne sig overblik over, hvor vi skulle finde fiskede. Bunden var store skifferplader, og mindede ikke meget om noget andet havørredterræn, vi før havde fisket. Vi besluttede os for simpelthen at starte fra en ende af, og så fiske os igennem strækker, for at se, om vi kunne finde fiskene.

Normalt vil jeg kigge efter blæretangsbælter, ålegræs eller stenrev, men her var bare en flad skifferbund fyldt med revner og huller. En lokal havde aftenen før fortalt os, at der et stykke ude var et rev, hvor man kunne fiske over dybere vand. Men da vi ikke viste, hvor det lå, fiskede vi, mens vi bevægede os ud. Det viste sig at være en god idé. Allerede efter fire kast havde jeg fast fisk på fluen. Det viste sig at være en havørred på omkring 55.

Kort tid efter var det Henriks tur. En mindre fisk havde taget hans blink helt ude i kastet, men den genudsatte sig selv.

Vi fandt revet, og begyndte at affiske det i mens vi bevægede os langs kysten. Efter en times tid fik jeg endnu en ørred på omkring de 55 cm. Kort tid fik henrik en i samme størrelse. I alt fik vi fem fisk i løbet af nogle timer. De tre på over 50 og to på 45.

Onsdag var vejret endelig til en tur på havet. Vi tog tidligt af sted og sejlede ud mod ‘Davids Banke’, som vi havde fået anbefalet. Vi riggede grejet til. Uden plotter var det ikke nogen nem opgave at finde positionerne, men med lidt hjælp fra diverse apps og ved at følge. de lokale regnede vi med, at vi var på rette spor.

Trolling er ret specielt, når man som kystfisker er vandt til, at kunne spotte mørke bælter og andre indikationer på, hvor fiskene kan opholde sig.

Ud over det så er det lidt svært at beholde troen på det, når båd og udstyr fisker for en. Og efter tre-fire timer var vi ved at miste håber. Vi var trods alt bare amatører uden det vilde udstyr.
Men pludselig gav knarren på det ene hjul på en af vores fire stænger lyd fra sig. Jeg når lige at sige:
“Var det et hug?”
Så stoppede den igen.
Få sekunder efter bøjer stangen i den anden side sammen og denne gang er der ingen tvivl. Der er fisk. Der følger nogle få minutter med mindre panik i båden. De tre andre stænger bliver halet ind og jeg tager stangen med fisken. Men det føles som om, at fisken i panikken har slået sig løs. Ikke før den se båden gør den væsen af sig. Den tager hidsige udløb. Til sidst må den overgive sig. I nettet ligger en fin, blank laks på over 80 cm. Ikke dårligt for to amatører.

Alt i alt må det siges at være en godkendt tur til det bornholmske. Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg besøger klippeøen i Østersøen.