Fjordfisker på afveje !

Hej derude ….
Modtog denne spændende fangstrapport fra det østlige Danmark der gik i fisk…
Nyd billeder og rapport fra Michael Aagaard Jensen
Tight Lines
Lars


I dagene op til påske, tog jeg til Bornholm på en velfortjente miniferie, sammen med min fiskekammerat, som har et sommerhus på det nordlige af øen. Planen var at prøve kræfter med Bornholms havørred og laks.

20140423-194958.jpg
Første dag startede som altid, når man besøger et nyt sted, hos den lokale grejbiks. Min kammerat havde kørt sin båd den lange vej fra Aarhus, og vi havde planer om, at vi skulle prøve, om vi kunne overliste en af Østersøens laks. Ingen af os har prøvet at trolle før, så efter en lang grejsnak følte vi og en lille smule mindre på ukendt grund. Vi tog tilbage til huset og gjorde grejet klar. Men vejret de to første dage lovede ikke godt for vores drømme om storlaks. I stedet besluttede vi os for at prøve en af øens mange spændende havørredpladser.

Vi fandt hurtigt ud af, at fiskeriet er noget anderledes end fjordfiskeriet. På den første plads var dønningerne så høje, at fluefiskeri var nærmest umuligt.

Vi flyttede plads, og fandt et sted, hvor der var mere læ. Fire andre fiskere havde fået samme idé, men efter flere timers fiskeri havde vi ikke ikke mærket andet end et enkelt hug. I dagens sidste lys besluttede vi, at stoppe for i dag, og prøve pladsen igen tidligt tirsdag morgen.

20140423-194404.jpg
Næste morgen var vi klar på pladsen lige før solen stod op. Det tog lidt tid at danne sig overblik over, hvor vi skulle finde fiskede. Bunden var store skifferplader, og mindede ikke meget om noget andet havørredterræn, vi før havde fisket. Vi besluttede os for simpelthen at starte fra en ende af, og så fiske os igennem strækker, for at se, om vi kunne finde fiskene.

Normalt vil jeg kigge efter blæretangsbælter, ålegræs eller stenrev, men her var bare en flad skifferbund fyldt med revner og huller. En lokal havde aftenen før fortalt os, at der et stykke ude var et rev, hvor man kunne fiske over dybere vand. Men da vi ikke viste, hvor det lå, fiskede vi, mens vi bevægede os ud. Det viste sig at være en god idé. Allerede efter fire kast havde jeg fast fisk på fluen. Det viste sig at være en havørred på omkring 55.

20140423-194620.jpg
Kort tid efter var det Henriks tur. En mindre fisk havde taget hans blink helt ude i kastet, men den genudsatte sig selv.

Vi fandt revet, og begyndte at affiske det i mens vi bevægede os langs kysten. Efter en times tid fik jeg endnu en ørred på omkring de 55 cm. Kort tid fik henrik en i samme størrelse. I alt fik vi fem fisk i løbet af nogle timer. De tre på over 50 og to på 45.

Onsdag var vejret endelig til en tur på havet. Vi tog tidligt af sted og sejlede ud mod ‘Davids Banke’, som vi havde fået anbefalet. Vi riggede grejet til. Uden plotter var det ikke nogen nem opgave at finde positionerne, men med lidt hjælp fra diverse apps og ved at følge. de lokale regnede vi med, at vi var på rette spor.

Trolling er ret specielt, når man som kystfisker er vandt til, at kunne spotte mørke bælter og andre indikationer på, hvor fiskene kan opholde sig.

20140423-194718.jpg
Ud over det så er det lidt svært at beholde troen på det, når båd og udstyr fisker for en. Og efter tre-fire timer var vi ved at miste håber. Vi var trods alt bare amatører uden det vilde udstyr.
Men pludselig gav knarren på det ene hjul på en af vores fire stænger lyd fra sig. Jeg når lige at sige:
“Var det et hug?”
Så stoppede den igen.
Få sekunder efter bøjer stangen i den anden side sammen og denne gang er der ingen tvivl. Der er fisk. Der følger nogle få minutter med mindre panik i båden. De tre andre stænger bliver halet ind og jeg tager stangen med fisken. Men det føles som om, at fisken i panikken har slået sig løs. Ikke før den se båden gør den væsen af sig. Den tager hidsige udløb. Til sidst må den overgive sig. I nettet ligger en fin, blank laks på over 80 cm. Ikke dårligt for to amatører.

20140423-194831.jpg

20140423-195113.jpg
Alt i alt må det siges at være en godkendt tur til det bornholmske. Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg besøger klippeøen i Østersøen.

Venlig hilsen
Michael Aagaard Jensen

13 havørreder på Kobberbasser i Isefjorden !

Dagens guidet tur gik til østsiden af Isefjorden på en plads der ligger lidt åben for en nordøstlig vind. Bunden af fjorden var helt blank og det er ikke de bedste forhold for havørred fangst.
6 personer havde valgt at tage på denne guidet fisketur 2. Påskedag.

20140421-201528.jpg
Vi kom til det første spot og der var en kun enkelt fisker på pladsen.
Alle mand kom i “tøjet” og fik ladt stangen til storfangst.
20140421-183922.jpg
Vinden tog til og det blev lidt overskyet. Det var helt perfekt…
20140421-185039.jpg
Vi gik et godt stykke ud på fiskestrækningen så der var god plads til at vadefiske hele vejen tilbage til p-pladsen.
Det gælder jo om at gennemfiske strækningen grundigt da fiskene kan være på relativt lille område 🙂

20140421-185317.jpg
Første fisk blev hurtigt fundet af Danny. Der hurtigt kom retur.

20140421-185944.jpg
Danny havde fundet et område med hvor blæretangen stod nær overfladen og det var her at fiskene tog fluen hårdt.
Så kom der ellers gang i fangsterne…

20140421-191009.jpg
I løbet af 30 minutter havde Danny og undertegnet fanget 10 havørreder hvor en del var over målet.
Der var også nogle “forårs-gæster” som tog for sig af retterne.

20140421-192427.jpg
Flere nap fra hornfisk og en enkelt i hånden indikerer at der allerede er ankommet en hel del de sidste par dage…
Vi mødes alle på p-pladsen og fangsterne blev gjort op. En anden deltager på turen havde fået overlistet tre havørreder på et andet spot på strækningen. Godt gået.
Så det blev selvfølgelig lige taget et fangstfoto:-)

20140421-193335.jpg
Vi fortsatte til næste spot det lå sydligere men her var det kun hornfisk der var i hug-humør.
Vi afrundede turen og blev enige om at det mange havørreder i Isefjorden:-)

20140421-193609.jpg
Takker for en rigtig hyggelig tur med masser af fiskesnak.

Tight Lines
Lars

“Sølvtøj” på vestsiden af Isefjorden

Tidlig lørdag morgen var der planlagt havørred-jagt sammen med min fiskekammerat Claus Christensen.
En rigtig flot morgen mødte os på udvalgte hotspot på vestsiden af Isefjorden.

20140420-073107.jpg
Hurtigt blev udstyret gjort klart til aktion:-)

20140420-074245.jpg

20140420-080823.jpg
En svag pålandsvind gav gode forhold for havørredfangst selvom det også gav lidt mere arbejde med at få fluen ud:-)
Første havørred (UMer) blev overlistet ud fra en stenø der gerne holder fisk pga. de gode bundforhold med blæretang og sten.
Jeg så en god hvirvle af en lidt større fisk der desværre ikke ville tage fluen.
Claus havde startet med at fiske på den sydlige del af strækning uden at mærke noget. Vi gav pladsen 30 minutter mere inden vi tog videre til næste plads der lå lidt nordligere på vestsiden.

20140420-081927.jpg
På det næste hotspot fiskede vi de kendte havørreder-huller af uden succes. 30 minutter senere var vi igen på vej ny plads på vestsiden.
På den sidst plads var der fisk efter 5 min. Min Kobberbasse blev taget hård og en mindre havørred havde næsten slugt fluen. Hurtigt ud med fluen og tilbage med fisken.

20140420-082600.jpg
Vi fiskede videre…
Jeg lagde et godt langt kast ud over den mørke område med blæretang og ålegræs. Efter nogle få indtagninger var der igen et hårdt ryk i Kobberbassen. Nogle seriøse ryk i stangen fortalte at det var en havørred over målet der havde nappet fluen. Efter et fin fight kunne jeg håndlande en dejligt fjordbasse på 48 cm som kom hjem til røgovnen.

20140420-083203.jpg
Claus mærket intet på denne tir og nogle er havørredfiskeriet ikke lige fordelt selvom vi gik med detsamme grej og flue:-)
Et fif til jer der skal ud i fiske i fjorden er at skifte fiskeplads hvis i ikke mærker noget efter 1 times fiskeri på er hotspot:-)

Tight Lines
Lars

11 havørreder på vestsiden af fjorden !

I går modtog jeg denne meget flotte fangstrapport fra en deltager på min guidet kysttur i søndags. Jeg gav ham nogle fif til fiskeriet på vestsiden af fjorden. Det blev udnyttet fuldt ud som det fremgår af den flotte fangstrapport nedenfor…,
Stort tillykke til “vest-sidefiskerne” herfra. I fik bare givet den gas …godt gået.

20140418-121835.jpg
Vel hjemme igen og desvaerre ikke med udsigt til en snarlig fisketur,
vil jeg lige give dig en endelig fangstrapport, da vores succes
skyldes din hjælp med pladsvalg og fluer.
Jeg fik i alt 11 havbasser på godt to en halv dags fiskeri med de
største på 63 cm og 51 cm. Den store var en “blank” nedgænger med
en anslaet vaeg paa 2-2.5 kg.

20140418-122630.jpg
På vej hjem tog jeg lige en times fiskeri ved et andet spot på vestsiden, det skulle vise sig at være en god ide.
Tre stk på land, heraf en
lynende blank fisk på 51 cm samt to mistet – heraf en blank og godt over målet.

20140418-122800.jpg
Så alt i alt et par fremragende dage, hvor den kendskab til fiskeriet
i fjorden, som jeg har høstet gennem din blog og den guidede tur,
gjorde forskellen.

Bedste fiskehilsener
“Vest-sidefiskerne”

20140418-122539.jpg

Vestsiden rykker for vildt !

Morgentur sammen med “Fiskebums” Rasmus Ditlevfsen var en rigtig givtig tur med masser af flex på klingen.

20140417-175813.jpg
Vi var på spottet 6.30 og der gik ikke længe før jeg havde fat i dagens første havørred på en frisk bundet Kobberbassen 🙂

20140417-130204.jpg
Rasmus fik optaget noget film som bliver spændende at se på et senere tidspunkt. Der var heldigvis mange fisk i området og Rasmus fik også overlistet en havørred.

20140417-130408.jpg
Der blev fisket og snakket en masse om fiskeri selvfølgelig.
Havørreder var der mange af og jeg fik stemplet 7 stykker i løbet af et par timer. Rasmus havde også en del long distance release ørreder.

20140417-130646.jpg
Påskefrokosten kaldte og det var på tide at søge hjemad efter en super morgen på vestsiden af Isefjorden i hyggeligt selskab med Rasmus.

God Skærtordag derude…

Mange fiskehilsner
Lars

Morgentur på vestsiden af Isefjorden !

20140415-150102.jpg
Solskin med seriøse regnbyger mødte mig på hotspot en tidlig mandag morgen. Det er forår og fuglene synger højlydt og det grønne farver er ved at få overtaget i bevoksningen langs med fjorden. Alle disse indtryk gør at man som havørredfisker er meget sikker på at der er gode chancer for kontakt med havørreder. Foråret er jo højsæson for en havørredfisker:-)

20140415-150920.jpg
Først ryk i Kobberbassen kom som forventet lige på rev hvor der er blæretang helt ind under land.
Efter en heftig fight hvor fisken er mere over vandet end under kom den hurtigt tilbage i “baljen”.
Lidt længere henne var et par forsigtige nap i fluen uden at de blev hængende. Jeg fiskede videre langs kysten og dermed fiske de forsigtige fisk lidt to. Så kunne jeg lige prøve Kobberbassen på tilbagevejen:-)
En nysgerrig sæl kiggede et godt stykke ude i fjorden. Den kom tættere på og bare ikke den kom helt ind under land for at jage “mine” havørreder.
Sælen blev heldigvis langt ude…
På tilbagevejen fik Kobberbassen en chance mere på hotspot. Et par gode lange indtagninger i linen udløste et kontant hug og der var dømt flex på klingen. En hidsig havørred hoppede mange gange fri af vandet. Jeg håndlander fisken som er sidst i 40’erne.

20140415-153018.jpg
Denne havørred var min nr. 100 i år på Kobberbassen.
Det skal lige bemærkes at der kun er hjemtaget 14 havørreder. Resten af havørrederne svømmer derude endnu….
Da jeg nåede hjem havde min dejlige kone lige lavet pandekager. Lige hvad jeg trængte til efter en fisketur.

20140415-153224.jpg
Ørreden nr. 100 var planlagt til at skulle ryges om eftermiddagen når farfar kom på besøg.
Det renset og hængt til tørre i vinden så røgsmagen kan trænge godt ind i fisken.

20140415-153518.jpg
Herefter kom den i røgovnen med en omgang bøgesmuld.
Efter et par omgange sprit var den klar til servering.

20140415-153636.jpg
Så 5 timer senere var det tid til at nyde den varmrøget havørred nr. 100 med god påskeøl sammen med farfar der elsker fisk 🙂

20140415-153814.jpg

God Påske til jer alle

Mange fiskehilsner
Lars

Guidet kysttur = 8 havørreder !

Hård vind fra sydvest er ikke nogen hindring for at fiske i Isefjorden. Det er næsten altid muligt at finde læ på vestsiden af fjorden.
Jeg havde planlagt at vi skulle besøge to spots med rev og blæretangsbælter. Det plejer at være et godt udgangspunkt for fangst af havørreder.

20140414-095927.jpg
Da vi kom til hotspottet delte vi os i to grupper (nord og syd). På den måde fik vi dækket så meget vand som muligt. Det gælder jo om at finde fiskene….
Efter 2 timers fiskeri mødtes vi så igen og vi var alle meget spændte på at hører om fangsterne.
Det viste sig at der havde en del bid og tre havørreder var blevet stemplet af deltagerne. Dejligt når det er deltagerne hiver fisk og ikke er guiden:-)

20140414-100435.jpg
Som altid tog vi videre til det næste spot der lå lidt nordligere på vestsiden.

20140414-100759.jpg
Efter en introduktion af fjord-strækningen delte vi os i et par grupper og dermed fik affisket så meget vand som muligt.
Vinden var taget endnu mere til og det gav nogle spændende udfordringer når der skulle kastes med flue:-)
Vi gik til den og vi fandt fisk både nord og syd. Det blev til 5 havørreder mere og flere nap i fluerne. Et par af fiskene var taget vis spot-fiskeri tæt på land. Det er virkelig spændende når der bare lykkes at lure en havørred der har vist i overfladen.

20140414-101700.jpg
Turens største havørred fik Nicolai Korsmoe og det var tilmed årets første.

20140414-101851.jpg
Stort tillykke til Nicolai Korsmoe med den flotte havørred. Det er altid dejligt at være med til når noget lykkes 🙂
Det blen til 8 havørreder med tre over målet og mange nap på en 5 timers guidet kysttur.
Har du lyst til at komme med på et guidet kysttur er der stadigvæk frie pladser d. 21/4.

Tak til deltagerne for en rigtig hyggelig tur med fisk, løseskæl, fiskesnak og masser af hygge.

Vi ses derude….

Mange fiskehilsner
Lars

Far-only dag med ungerne !

Lørdag var en “far-only” dag sammen med ungerne på 6, 4 og 2 år.

20140412-174448.jpg
Dagens børne-program var planlagt til:
– Familie fluekast træning på græs
– Udsætning af 23000 ørreder i Tuse Å
– Fisketur med far til vestsiden af fjorden

20140412-174404.jpg

20140412-174552.jpg
De små lege-fluestænger er perfekte til børn og de koster ikke så meget hvis de går i stykker. Der blevet leget fluekast en 20 minutter. Mere kan de ikke holde til 🙂
Efter frokost var tid til at være med udsætning af 23000 mundingsfisk i Tuse Å.

20140412-175121.jpg

20140412-175136.jpg

20140412-175332.jpg
Det er altid dejligt at være med til udsætning af mundingsfisk. Børnene syntes er utrolig spændende at se lastbil, vandrør og ørreder.
Da den mindste af ungerne havde taget en middagslur var det tid til fisktur med far. Kaffekander var fuldt med cacao. Gnave-grønt og kiks var pakket. Turen gik til vestsiden af fjorden hvor der noget sand så ser noget beskæftigelse i pauserne til de mindste.
Efter alt grejet var kommet ud af bilen og de to store unger var kommet i deres specielt indkøbte neopren vaders fra Canada var vi klar til leg hygge og lidt fiskeri.

20140412-180523.jpg
Efter 30 minutter med påfyldning af cacao og gnavegrønt fik far besked på at fange nogle havørreder.
Så jeg fandt et godt spot lige ude foran “campen”.
5 minutter senere var flex på klingen og ungerne var henrykte:-)
Emil råbte til mig at han meget gerne ville rulle den første havørred ind på land.

20140412-180958.jpg
De kæmper bare vildt de ørreder sagde Emil under fighten.
Clara var Emils “Caddy” og var klar til at hjælpe storebror med landingen.

20140412-181247.jpg
Havørreden blev nænsomt genudsat efter kort fremvisning for den mindste i børneflokken.
Så var det vist tid en omgang cacao og kiks.
Senere fik far atter besked på at fange en havørred da Clara også ville prøve at trække en ørred på land.
Far måtte afsted igen med Kobberbassen (flue) for enden.
Heldigvis var der flere fisk i området og der var hurtigt et godt nap fluen da jeg kastede langs med kysten.
Børnene var henrykte over at hører at der igen var ørred på krogen.
Jeg fik trukket fisken hen til børnevenligt sted at lande fisken.

20140412-181649.jpg

20140412-181851.jpg
Der blevet jublet og snakket højt da havørreden var kommet i land. Det var heldigvis fin ørred på 46 cm så den kunne komme med hjem var Emil helt sikker på.
Fisken blev studeret meget intensivt efter et gok med sten.

20140412-184228.jpg
Alle tre vil prøve at holde fisken og se alle løse skæl.
Tiden var gået og der skulle pakkes sammen. Emil holdt stolt fisken hele vejen op til bilen og der var en del ballade fordi alle tre gerne ville holde fisken.
På vej hjem var alle enige om at det var en rigtig dejligt tur og st vi meget snart skulle afsted igen….

Ses derude ….

Tight Lines
Lars

Drilske havørreder tog sorte fluer i overfladen !

20140410-225215.jpg
Sådan var vandoverfladen en sen eftermiddag i denne uge. Alt ørred aktivitet kunne nemt ses langs med kysten. Så jeg holdte godt øje med overfladen. En anden fisker var allerede på pladsen og havde set en masse drilske havørreder lige ude foran revet. Ganske rigtigt så var der flere mindre havørreder som meget forsigtigt snuppede de bitte små sorte fluer der var faldt ned på overfladen i løbet af dagen.
Jeg gik lov til at prøve min Kobberbassen på drilske fisk men det hjalp ikke meget på bidelysten.
En halvtime gik og der blev skiftet fluer men jeg vidste godt disse havørreder var nemme da deres små hjerner var fuldstændig låst fast på små sorte fluer. Så bare jeg dog havde husker st taget min tørflue-gear med i bilen. Det gør jeg fremover efter denne oplevelse .
Måske kunne en pause hjælpe lidt på bidelysten.

20140410-230438.jpg
De fik fred et kvarter og så sneg jeg mig til området med ørrederne endnu en gang.
Kast på kast uden nap og sådan gik det bare en halvtime. Det tætteste jeg kom på havørred i dag var da mit forfang skræmte en havørred.
Sådan er ørredfiskeriet nogle gange. Fiskene er der men det vil absolut intet…,
Nu er de små sorte tørfluer pakket og klar i bilen.

Tight Lines
Lars

Gode havørredspots i Roskilde fjord tilføjet !

Mangler du nogle fiskespots i Roskilde Fjord er der mulighed for at finde nogle af kendte spots her på bloggen.

Ydre del 

Se flere spots under fanen Kystpladser Roskilde Fjord eller via link nedenfor.

Link: https://seatrout4you.com/kystpladser-roskilde-fjord/

TIght lines
Lars