Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Ukristelig tidligt ringende vækkeuret og det krævede lidt tilløb mht. at komme ud af sengen denne morgen. Jeg havde besluttet mig for at prøve øst-siden af fjorden på et par fiskepladser som jeg aldrig havde prøvet som sommer-pladser. Det gælder jo om at lære pladserne at kende gennem hele året. Der var heldigvis godt med vind denne mogen hvilket gav gang i vandet og bedre forhold for ørredfangst:-)
På første fiskeplads omkring Vellerup var der godt med blæretang at se som visse var helt oppe i overfladen og vandet var en smule uklart pga. vinden. Der gik ikke længde før at der var bud efter kobberbassen. Da fisken endelig fik ordentlig fat i fluen var det en af de “forkerte” (musik-ål). Det blev det eneste der var at mærke på denne plads så der var et sommer-minus i “logbogen” som sommer-havørred plads:-)
Da morgen stadigvæk var “ung” ville jeg prøve en anden fiskeplads i Ejby området. Denne plads havde noget mere dybde og der var rigtig meget ålegræs som heldigvis ikke stod højt. Jeg gik systematisk igennem hele strækningen på 500 meter og ligesom før var der kun nogle af de forkerte som nappende kobberbassen. Så der var et sommer-minus mere til “logbogen” 🙂
Næste weekend går det løs igen med at finde gode sommer-fiskepladser udover de kendte…