Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Har du ikke prøvet sommerfiskeriet efter havørreder er det måske på tide at starte op og det behøver ikke være natteroderi.
Jeg foretrækker selv det tidlige morgenfiskeri og det er meget sjælden at jeg tager en traditionel nat-tur da jeg har jetlag et par dage efter.
Det vigtigste er valget af fiskeplads mere end tidspunktet. Vælg gerne kystpladser med gode strøm, blæretangsbælter og gode dybe. Typiske gode sommerfiske-spots er rev/odde og render hvor vandet skal presses igennem.
Jeg har set og fanget havørreder midt dagen på de varme sommerdage. Havørrederne viser sig også med klassiske “sommer-spring” fri af overfladen hele dagen.
Jeg er fuldblods-kobberbasse fisker og bruger denne flue hele sommeren. Kobberbassen fiskes som altid med fuldt fart ligesom resten af året. Med fuld fart på fluen undgår du også mange uventede gæster (fjæsinger).
Som altid anbefaler jeg at du investerer noget tid at lære sommerpladserne godt at kende med vindretning, strøm og hot-spots hvor fiskene kommer tæt på land.
Husk altid tang, solbriller, lygte og kølebox til fangsten pga. Varme på land og i vand.
Børnene har jeg heller ikke problemer med at tage med på sommerturerne da vandet er varmt og der en masse liv i vandkanten. Badning er selvfølgelig også en mulighed.
Håber vi ses derude på kysten med alle de springende havørreder den smukke solopgang.
Fortsat god fiske-sommerferie.
Tight Lines
Lars Juel Hansen
Certificeret Fiskeguide
Den simple vej til flere havørreder