Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Nogle havørredfiskere trodser stormvejret og tager afsted på kysten. Niels Lyse sendte mig denne fine fangstrapport fra hans fisketur i mellem stormene Dagmar og Egon. Stort tillykke med fangsten herfra.
Nyd rapporten herunder.
Hej Lars. En lille fangstrapport her fra Sj. Odde. Efter et par ture med undermålere & en enkelt fisk lige over målet var fiskeheldet med mig idag. Kraftig vind fra sydvest og stigende vandstand udløst af “Dagmar & Egon ” gav gode odds for fangst. Jeg fiskede på en stræk øst for Gniben med blæretang og badekar inde under land. Allerede efter et kvarters fiskeri huggede en god fisk helt inde i havstokken på min lille møresilda. Et splitsekund efter brød den vandspejlet og jeg kunne se at det var en flot overspringer. Den tog endnu et par spring helt fri af vandet. Jeg holdt den hårdt og forhindrede den i at tage udløb. Kort efter kunne jeg efter en kort og intenst fight kane den ind over strandstenene. I maven var den fuld af rejer, lidt mindre fiskeyngel og til min store overraskelse et sneglehus. Fisken vejede 2,2 kg og målte 60 cm. K&B derude .
Vh Niels Lyse
God artikel og lækkert at se folk fanger noget.
Min kammerat og jeg trodsede også vejret efter skolen i går fredag. Vi kørte en tur op af klampenborg kysten og holdte ind ved en lille parkeringsplads, efter 4-5 kast ramte vi en lille stime. Jeg selv fik en lille hø der var lige omkring målet, min kammerat kom hurtigt løbende og efter to kast havde han os Flex på stadig, men den valgte desværre at hoppe fri. Alt i alt en rigtig god dag
Hej Teis
Dejligt at hører du fandt en stime med havørreder. Så er det bare om at få pillet nogle stykker hurtigt inden den forsvinder igen. Mange gang kan være på samme spot flere dage i træk. Tight lines Lars