Den simple vej til flere havørreder på kysten….
Skrevet den april 6, 2014 af Lars Juel Hansen
Dagens guidet kysttur gik til vestsiden af Isefjorden.
Tågen hang stadigvæk lidt i luften da vi kom til det første fiskespot.
<br /
Vi fik hurtigt rigget grejet til da alle var godt “sultne” efter havørreder:-)
Dagens første stræk var ca. 2.5 kilometer langt og havde gode rev, sten-øer med blæretangsbælter.
Vi fordelt os godt og det var Peter Jørgensen der fik snøret dagens første blanke havørred med sin bombarda ved et kast langs med kysten.
Næste stop på den guidet tur var ved “Frank’s bodega”.
Solen var heldigvis kommet frem og der var dejlig lun vind fra sydvest.
Det nordlige stræk lå lidt i læ pga. bakkerne og det var nemt at se aktivitet i overfladen. Der gik ikke mere end 10 min. før at den første havørred tog en lille sort flue i overfladen. Havørreden ville dog ikke snuppe min Kobberbasse. Det var der heldigvis en anden havørred der ville lidt længere henne på strækningen 🙂
Et par af deltagerne havde også nogle gode nap uden af fiskene ville blive hængende. Hvad gør man så. Er der mon en fluen der virker bedre end Kobberbassen ? Så der blev kigget på fluer 🙂
Peter Kresten Nilsen var dog ikke i tvivl om Kobberbassens-evner og i dagens sidste kast var der fast fisk. Det var en yderst velfortjent ørred da Peter har været med på en del af mine guidet turer gennem de sidste par år:-)
Fem timer var gået og vi havde haft et ok fiskeri taget i betragtning af at det var nogle svære forhold.
Som altid var der meget fiskesnak, fiskeri og mange grin på turen.
Hvis du har lyst til at prøve en guidet tur til Isefjorden er der stadigvæk nogle frie pladser på turen 13/4.
Tight Lines
Lars >
Category: Fangstrapporter, Guidet kysttur, Isefjorden, VestsidenTags: 2014, april, bid, Blankfisk, blæretangsbælter, Bombarda, Egebjerg, flue, Guidet kysttur, hug, Kobberbasse, Solskin, tåge, vestsiden, ydre del
Vildt flotte billeder, Lars, det kan godt inspirere til en fisketur 🙂
Tak skal du have Hanna:-)